Det er den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, der er hovedmanden bag beskyldningerne om, at Melania Trump har kopieret den nuværende førstekvinde Michelle Obamas tale fra det demokratiske konvent i 2008.
Det mener Donald Trumps kampagneleder, Paul Manafort, ifølge Reuters.
- Det er endnu et eksempel på, at når Hillary Clinton føler sig truet af en anden kvinde, så er det første hun gør at forsøge at ødelægge personen, siger han.
Kommunikationsdirektøren for Hillary Clintons kampagne afviser beskyldningen på det sociale medie Twitter.
- Godt forsøgt. Ikke sandt, skriver Jennifer Palmieri og tilføjer, at det ikke altid er svaret på ethvert problem i Trump-kampagnen at skyde skylden over på Hillary Clinton.
Efter at Melania Trump holdt sin tale mandag aften dansk tid ved det republikanske konvent i Cleveland, er hun blevet stærkt kritiseret på de sociale medier.
Hun og resten af Donald Trumps lejr har skulle forholde sig til beskyldninger om, at hun havde plagieret flere passager fra Michelle Obamas tale.
Men det har ifølge kampagneleder Paul Manafort ingenting på sig.
I videoen nedenfor kan du se en sammenligning af de to taler.