Trumps arbejdsminister-kandidat trækker sig

Andrew Puzder vil alligevel ikke være arbejdsminister i Donald Trumps regering.

(Foto: © FRED PROUSER, Scanpix)

Det bliver alligevel ikke Andrew Puzder, som skal være ny arbejdsminister i Donald Trumps regering.

Han har valgt at trække sit kandidatur til posten tilbage, skriver nyhedsbureauet AP.

Det sker forud for en høring i morgen i Senatet, hvor støtten til Andrew Puzder var begyndt at smuldre blandt flere republikanske medlemmer.

Puzder havde brug for 50 stemmer i Senatet for at blive godkendt. Republikanerne sidder på 52, men ifølge CNN ville fire af dem ikke stemme for Puzder.

Ifølge flere medier har Andrew Puzder haft en illegal hushjælp ansat. Han har dog forsvaret sig med, at han ikke vidste, at hushjælpen opholdt sig ulovligt i landet.

Puzder siger i udtalelse, at han er "beæret" over at have været i betragtning til posten som arbejdsminister.

Opdateres