"I kommer til at ligne en forsamling fjolser".
Præsident Donald Trump lagde ikke fingrene imellem, da han i dag holdt videomøde med landets guvernører om de seneste dages omfattende uroligheder i USA.
Det oplyser avisen New York Times og tv-stationen CBS News, som begge har fået en lydoptagelse af det private møde.
En assistent, som overværede mødet, beskriver et langvarigt indlæg fra Trump som en "rant" - en vred enetale.
'I bliver nødt til at dominere'
Trump vil have guvernørerne til slå hårdere ned på de demonstranter, som har grebet til vold, hærværk og plyndringer, efter den sorte mand George Floyd døde under en brutal anholdelse i Minneapolis for en uge siden.
Se en video af anholdelsen. Advarsel: Voldsomme billeder.
- I bliver nødt til at dominere, sagde præsidenten ifølge New York Times' referat.
- Hvis I ikke dominerer, spilder I jeres tid - de kommer til at løbe jer over ende, I kommer til at ligne en forsamling fjolser.
Trump pegede på, at det ikke er første gang, at USA oplever uroligheder som dem, der har spredt sig fra Minneapolis til resten af landet de seneste dage.
Præsidenten anførte, at de eneste gange, uromagerne har opnået noget, er når myndighederne har været svage.
- Og de fleste af jer er svage, sagde præsidenten.
Brug Nationalgarden
Trump vil have guvernørerne til mere aktivt at bruge Nationalgarden til at forhindre uroligheder.
Præsidenten gav Nationalgarden ros for at have lagt en dæmper på demonstrationerne søndag i Minneapolis, hvor der var fredeligere end de foregående dage.
Han krævede, at lignende metoder bliver anvendt i byer som New York, Philadelphia og Los Angeles, hvor protesten mod politiets behandling af sorte borgere har udviklet sig voldeligt.
- I bliver nødt til at arrestere folk, I bliver nødt til at spore folk, I bliver nødt til at sende dem i fængsel i ti år, og så vil I aldrig se den slags igen.
Racespørgsmålet i USA
- •
1955 Rosa Parks nægtede at give sit bussæde til en hvid passager, da alle pladser forbeholdt hvide var optaget. Det blev startskuddet på borgerrettighedsbevægelsen og førte til demonstrationer og boykot af busserne. Den amerikanske kongres har siden kaldt Rosa Parks for frihedsbevægelsens moder.
- •
1965 Den sorte mand Marquette Frye blev anholdt for hasarderet kørsel i bydelen Watts i Los Angeles. Det førte til slagsmål, og da det lød, at politiet havde banket Frye og sparket en gravid kvinde, brød seks dages uroligheder ud. 34 personer døde.
- •
1968 Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. blev skudt og dræbt på balkonen ved sit hotel i byen Memphis. Det førte til optøjer i en lang række større byer, og 39 personer mistede livet.
- •
1980 Arthur McDuffie forsøgte i december 1979 at køre fra politiet i Miami, der ville anholde ham for at køre for hurtigt på sin motorcykel. Da han få minutter senere standsede, blev han banket af en gruppe betjente. Få dage senere døde han af sine kvæstelser, som ifølge politiet dog skyldtes, at han styrtede på motorcyklen. Da betjentene året efter blev frikendt, brød demonstrationer ud. 18 personer døde i optøjerne.
- •
1992 Rodney King blev tævet af betjente under en anholdelse i Los Angeles. Det blev filmet af en forbipasserende. De fire betjente blev i 1992 frikendt, hvilket førte til optøjer i fem dage, hvor 63 personer døde, og over 2.000 blev såret
- •
2012 17-årige Trayvon Martin havde været et smut i kiosken og var på vej til sit hjem i et indhegnet boligområde, da sikkerhedsvagten George Zimmerman dræbte ham. Han fastholdt, at det skete i selvforsvar og blev ikke anholdt, hvilket førte til demonstrationer. Året efter blev Zimmerman frikendt i sagen. Som reaktion herpå startede sorte aktivister en kampagne under hashtagget #blacklivesmatter på sociale medier. Det er siden blevet til en bevægelse, der kæmper mod systemisk racisme mod sorte.
- •
2014 18-årige Michael Brown blev skudt og dræbt under en anholdelse i byen Ferguson. Betjentens forklaring lød, at Brown forsøgte at tage hans pistol, og at den gik af i den forbindelse. Brown forsøgte at stikke af, men blev undervejs ramt af mindst seks skud. Drabet førte til uroligheder i flere bølger, først over 15 dage i august, igen i en uge i slutningen af november og til sidst på årsdagen for drabet den 9. august 2015 og to dage frem. 10 borgere og seks betjente blev såret, og 321 personer blev anholdt.