Først gik Donald Trump ud på landsdækkende tv og antydede, at tidligere præsident George W. Bush kunne tildeles en del af skylden for angrebene 11. september 2001, fordi han var præsident, da det skete.
Så sagde den anden republikanske præsidentkandidat, Jeb Bush, at hans bror holdt landet sikkert efter terrorangrebene.
Det fik Donald Trump til tasterne på Twitter, hvor han fastholdt sine beskyldninger mod den tidligere præsident.
Søndag udtalte Jeb Bush så på CNN, at han ikke havde tillid til, at Donald Trump skulle være manden, der havde fingeren på knappen til USA's atomvåben.
Og nu sætter Donald Trump så trumf, skriver Boston Globe.
Det sker efter byggemagnaten udtaler til Fox News, at han kunne have forhindret terrorangrebene, hvis han havde været præsident.
- Jeg er meget, meget hård, hvad angår illegal indvandring. Jeg tvivler på, at disse mennesker (terroristerne fra 9/11, red.) ville være kommet ind i landet, siger Donald Trump.
Efterfølgende sendte han så yderligere et par kristiske tweets afsted til sin modstander.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/655731203375505408
- Jeb Bush bør holde op med at forsvare sin bror og fokusere på sine egne mangler, og hvordan han løser dem. Også Rubio er ude efter ham, skriver Trump og nævner altså den tredje republikanske præsidentkandidat Marco Rubio.