Republikanernes foreløbige bud på en præsidentkandidat, Donald Trump, har udpeget guvernør Mike Pence som sin vicepræsident, hvis valgkampen giver en billet til Det Ovale Kontor.
De to politikere blev for første gang interviewet sammen i programmet 60 Minutes, og medier og kommentatorer morer sig over seancen, de mener viser et ”akavet ægteskab” og ”et smertefuldt tog-uheld”.
Ifølge The Guardian tog Donald Trump føringen og talte over 100 gange, mens Mike Pence kun talte omkring 50 gange.
https://twitter.com/UnaTiaEspecial/status/754825450262630402
En af episoderne, der går i rundhyl på de sociale medier, er Trump, der forsvarer, at Mike Pence støttede Irak-krigen. På trods af, at han flere gange har kritiseret Hillary Clinton og demokraterne for at have gjort det sammen.
Donald Trump sagde, at ”Mike Pence havde lov til at lave fejl fra tid til anden”, men Hillary Clinton ”har ikke”.
I et andet spørgsmål gav Donald Trump ligefrem Mike Pence lov til at svare, da der blev spurgt ind til Trump og hans syn på John McCain.
Andre har moret sig over interviewets kulisse.
https://twitter.com/lbaris/status/754830808016416768
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:578cb99da11f9f17b8354c8b