- Jeg vil bygge en storslået mur, og jeg får Mexico til at betale for den, sagde den amerikanske præsident Donald Trump, da han annoncerede sit præsidentkandidatur.
Løftet er blevet gentaget adskillige gange, og budskabet har været klart: Regningen for den meget omtalte mur til Mexico havnede hos mexicanerne.
Ikke desto mindre har Trump-administrationen nu anmodet den amerikanske kongres om knap 18 milliarder dollars over de næste ti år til at finansiere godt 1.100 kilometers byggeri på grænsen til Mexico.
Det skriver avisen Wall Street Journal.
Det er den amerikanske styrelse for told - og grænsekontrol, som har bedt om pengene, der skal dække over 500 kilometer nyopsat hegn og yderligere forstærkning af eksisterende strukturer på en 650 kilometer lang strækning.
Mere end 3000 kilometer lang grænse
Muren til Mexico har siden valgkampen været et af Donald Trumps udtrykte ønsker, mens længden af grænsen har varieret.
Senest i sommer afviste han, at det ville være nødvendigt med en mur til at dække hele den 3.200 kilometer lange grænse, og det nuværende estimat er lavere end det, han fremførte i sommer, for det lød på et byggeri på mellem 1.100 og 1.450 kilometer.
Ifølge avisen Washington Post lyder anmodningen fra told - og grænsekontrollen på yderligere otte milliarder dollars til ekstra personale og uddannelse, fem milliarder til teknologiudstyr og mindst en milliard til ekstra indfaldsveje.
Det bringer det samlede beløb op på over 33 milliarder over de næste ti år.
Anmodningen om de mange milliarder kommer midt i de vanskelige budgetforhandlinger, der, hvis ikke de falder på plads senest 19. januar, kan medføre, at den offentlige sektor må lukke i en periode.
- Præsidenten har sagt, at han kan få behov for, at det offentlige lukker, før han kan få sin mur. Med det her krav, ser det ud til, at han er på vej i den retning, siger demokratisk senator i staten Illinois Richard J. Durbin til Washington Post.
Sidste gang forhandlingerne om budgettet førte til lukning af den offentlige sektor var under tidligere præsident Barack Obama i oktober 2013. Årsagen var blandt andet uenighed om Obamacare.
800.000 offentligt ansatte blev sendt på tvungen orlov fra 1.-16. oktober.