Nordkorea har endnu en gang affyret et ballistisk missil natten mellem fredag og lørdag dansk tid.
Testmissilet blev affyret nord for landets hovedstad, Pyongyang, men opsendelsen mislykkedes, oplyser det sydkoreanske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Yonhap.
- Missilet eksploderede tilsyneladende få sekunder efter opsendelsen, oplyser Sydkoreas militær i en erklæring.
I Washington bekræfter forsvarsministeriets missilaffyringen, og den amerikanske præsident Donald Trump kalder den "respektløs over for Kina".
- Nordkorea respekterede ikke Kinas ønsker og dets højt respekterede præsident, da landet opsendte - dog uden succes - et missil i dag. Dårligt!, skriver Trump på Twitter nogle timer efter testen.
Testen blev udført, blot timer efter den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, havde advaret FN's Sikkerhedsråd om "katastrofale konsekvenser", hvis det internationale samfund - ikke mindst Kina - undlader at presse Nordkorea til at opgive sit våbenprogram.
Ved mødet i FN's Sikkerhedsråd i går understregede Rex Tillerson samtidig, at alle muligheder fortsat er på bordet i forhold til en reaktion på Nordkoreas adfærd.
- For hver vellykket sprængning og missiltest skubber Nordkorea det nordøstlige Asien og verden tættere på ustabilitet og konflikt, sagde Tillerson ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Tillerson opfordrede Sikkerhedsrådet til at indføre sanktioner mod Nordkorea og suspendere eller nedtone de diplomatiske relationer med landet.
Mindst 12 gange på et år
Det er langt fra første gang, at Nordkorea ryster verdenssamfundet med sine tests af ballistiske missiler, som kan nå Sydkorea og landene omkring Det Japanske Hav.
I løbet af det seneste år har Nordkorea affyret en stribe missiler:
- •
Dagen efter en stor militærparade i hovedstaden, som markerede 105- års-dagen for landets stifter, Kim Il-sung, affyrer Nordkorea et missil fra landets østkyst nær havnebyen Sinpo. Missilet eksploderer "næsten øjeblikkeligt".
- •
05. april 2017 Nordkorea affyrer et testmissil ud over Det Japanske Hav. Det sker lige før, at Donald Trump mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.
- •
22. marts 2017 Både det amerikanske og sydkoreanske militær registrerer en missilaffyring fra Nordkorea, som tilsyneladende eksploderer efter få sekunder i luften.
- •
06. marts 2017 Nordkorea affyrer fire missiler ud over Det Japanske Hav, og det lykkes at få dem til at flyve 1.000 kilometer ud over havet.
- •
12. februar 2017 Et nordkoreansk missil bliver sendt i retning af Det Japanske Hav klokken og styrter ned cirka 500 kilometer ude over havet.
- •
16. oktober 2016 Det amerikanske og sydkoreanske millitær registrerer en mislykket missiltest i Nordkorea. Missillet eksploderer inden, det løfter sig fra affyringsrampen.
- •
5. september 2016 Få timer efter et møde mellem Sydkorea og Kina ved G20 sender Nordkorea tre ballistiske missiler ud over havet.
- •
23. august 2016 Nordkorea affyrer et ballistisk missil fra en ubåd ud for kysten. FN's Sikkerhedsråd fordømmer Nordkoreas missilaffyringer og varsler "betydelige tiltag" mod det isolerede land.
- •
2. august 2016 Nordkorea affyrer et ballistisk missil fra den vestlige del af landet og ud i Det Japanske Hav ved den østvendte kyst.
- •
21.juni 2016 Nordkorea har skudt et missil ud over havet. Der var formentlig er tale om et såkaldt Musudan-missil.
- •
31. maj 2016 Nordkorea forsøger at affyre et missil, men affyringen går tilsyneladende ikke efter planen.
- •
27. april 2016 Nordkorea forsøger at affyre et Musudan-missil. Et nyt forsøg bliver gjort senere på dagen.