USA's republikanske præsident Donald Trump ventes i aften dansk tid at underskrive et dekret, der vil sætte en stopper for det meste af sin forgænger Barack Obamas politik, der skulle begrænse klimaforandringer.
Trumps intention er at genskabe tusinder af tabte job i den amerikanske kulindustri. Men energiøkonomer sætter spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre.
- Det nye dekret betyder, at ældre kulkraftværker, der egentlig skulle lukkes, fortsat vil være i drift. Det vil forlænge efterspørgslen på kul i op til 10 år, siger Robert W. Godby fra Wyoming Universitet til New York Times.
Men minerne hyrer ikke nye folk. De bruger stadigt flere maskiner, siger han.
- Så selvom vi ville se øget kulproduktion, ville vi se et fald i antallet af job i industrien, siger energiøkonom Robert W. Godby.
Obama ville lukke hundredvis af kraftværker
Dekretet vil skrotte Obamas plan, der skulle begrænse udledningen af CO2 fra kulkraftværker.
Ifølge eksperter kan det tage flere år for Trumps regering at tilbagerulle planen, der slet ikke er ført ud i livet endnu, da den er blevet blokeret i retten af en række utilfredse brancheorganisationer og delstater.
Obamas politik om klimaforandringer, Clean Power Plan, ville tage livet af hundredvis af kulkraftværker og have erstattet planlagte kraftværker med vind- og solenergianlæg.
Nu får den amerikanske miljøstyrelse til opgave at tilbagerulle og omskrive Clean Power Plan.
Kulmineindustrien jubler
Donald Trump støttede landets kulminearbejdere under hele sin valgkamp, og så sent som i sidste uge lovede han under et besøg i Kentucky, at dekretet vil "redde vores vidunderlige kulminearbejdere fra fortsat at blive sat ud af beskæftigelse".
Job i kulindustrien er faldet markant fra 87.755 i 2008 til 65.971 i 2015.
Når jobbene forsvinder, skyldes det dog ikke Obamas klimapolitik, men derimod at maskiner i højere grad udfører minearbejdet i bjergene og en øget produktionen af naturgas, der både er billigere og renere, skriver New York Times.
Alligevel hylder kulindustrien Donald Trumps udmelding.
- Det er afgørende for, at den amerikanske kulindustri kan overleve, og at vi kan få nogle af vores kulminearbejdere genansat, siger direktør Robert E. Murray fra en af USA's største kulminevirksomheder Murray Energy til avisen.
USA får svært ved at leve op til Paris-aftale
Trumps dekret vil ifølge eksperter være et signal om, at USA ikke vil leve op til sit mål om inden 2025 at reducere udledningen af drivhusgasser med omkring 26 procent i forhold til niveauet i 2005.
- Det sender et signal til andre lande om, at USA måske ikke når sine mål. Det vil betyde, at verden vil mislykkes med at holde sig ude af klimaets farezone, siger klimaforsker ved Princeton Universitet, Michael Oppenheimer.
Den globale klimaaftale fra Paris 2015 satte som mål, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes godt under to grader for mindske risikoen for ekstrem tørke, oversvømmelser og fødevare- og vandmangel i fremtiden.