Den seneste uge har der været tre skudepisoder i Malmø.
Mandag blev tre dræbt og tre såret, deres tilstand er kritisk men stabil. Torsdag blev der begået endnu et drab, og i nat kunne yderligere én have mistet livet, havde han ikke båret skudsikker vest.
Det er ikke første gang, at den svenske by er plaget af skyderier. Mange vil huske, hvordan Malmø de senere år har været centrum for store bandeopgør. Det kulminerede i foråret sidste år, hvor seks personer blev dræbt inden for tre måneder. Det skal sammenlignes med en gennemsnitlig årlig mordrate på mellem syv og otte.
Dengang sagde seniorforsker ved DIIS Hans Mourtizen, at Malmø var blevet Nordens Chicago.
Drab på stribe
Siden 2016 er sammenlagt 20 blevet dræbt, alle unge mænd. Dertil kommer en lang række drabsforsøg og afbrændinger af politibiler.
De svenske myndigheder har været forholdsvist tilbageholdende med oplysninger omkring den seneste uges skyderier. Myndighederne understreger, at der ikke er grund til bekymring.
Malmøs Politi har kun meldt ud omkring antallet af anholdte: per dags dato er tre anholdt i forbindelse med skyderierne. Flere formodede gerningsmænd er stadig på fri fod.
Politiet kender ikke motiv for ugens skyderier, men de er relateret til bander, fortæller Ewa-Gun Westford, politiinspektør ved Region Syd i Svensk Politi, til DR Nyheder.
- Vi har ikke rigtigt været i stand til at identificere, hvad konflikten drejer sig om. Det er klart, at vi har omfattende tekniske beviser, der bekræfter vores teorier, men dem holder vi for os selv, så længe udredningsarbejdet pågår, siger Ewa-Gun Westford.
Men selvom vi også i Danmark oplever skyderier, så ser det voldsomt ud, når fire bliver dræbt inden for så kort tid, og at folk går rundt med skudsikre veste. Gør I nok forebyggende arbejde?
- Ja, det forstår jeg godt, at det gør. Det ser også voldsomt ud herfra. Vi arbejder hårdt med det forebyggende arbejde og opklaringsarbejdet. Men den seneste uge har vi oplevet skyderier mandag, torsdag og i nat, og det er selvsagt tre skyderier for mange, svarer Westford.
Vil ikke snakke med politiet
Svensk politi vurderer, at skyderierne kan have en kobling til en af de mellem tre og fire bandekonflikter, der lige nu er i byen. Men banderne i Malmø har ikke samme tilknytning og tilhørsforhold, som man kender det for bander i Danmark. De fleste i Malmøs kriminelle underverden kender hinanden og indgår i forskellige konstellationer med og mod hinanden og er ikke meget for at samarbejde med politiet.
Den svenske justits- og indenrigsminister, Morgan Johansson (S), afholdt et pressemøde tidligere på ugen. Her opfordrede han alle, som kan have hørt eller set noget, om at henvende sig til politiet.
- Det er en pligt at bistå politiet med tips og oplysninger, sagde han.
Men Svensk Politi står over for et større og vigtigt relationsarbejde, hvor de skal sikre befolkningens tillid, så de kan "finde indgange" til de kriminelles verden, forklarer Ewa-Gun Westford.
- Det er vigtigt, at vi er synlige i gadebilledet og at almindelige mennesker ved, at de kan komme til os. Det skal hjælpe os med at løse problemerne i byen, siger Ewa-Gun Westford og fortsætter:
- Det er ikke på samme måde med rygmærker og så videre, som man kender fra blandt andet Danmark. Grupperingerne er løst sammensat, og man går ind og ud af grupperne, og det gør vores efterforskningsarbejde sværere.
Hun forklarer, at den 18-årige dreng, der blev beskudt i nat, men ikke kom til skade, da han bar skudsikker vest, nægter at samarbejde i forbindelse med efterforskningen af episoden. Han er derfor tilbageholdt af politiet.
Hvorfor lige i Malmø?
Indenrigsminister Anders Ygeman (S) har tidligere peget på Malmøs placering"tættest på kontinentet" som forklaring på de mange skydevåben og stoffer, der er tilgængelige på byens illegale marked.
Derfor har statsminister Stefan Löfven (S) også luftet tanken om at sætte militæret ind for at stoppe voldsbølgen i Malmø.
Men spørger man svenske fagfolk, så er byens problemer ikke skabt af den fysiske placering. De er skabt af befolkningsammensætningen og flere års fejlslagen integration. Det har kriminolog ved Stockholm Universitet, Jercy Sarnecki, tidligere sagt til DR Nyheder:
- Der er omfattende arbejdsløshed, dårlige skoleresultater og unge mennesker helt overladt til sig selv. De sociale alternativer er meget små og få, og baggrunden, som spøger, er manglende integration, sagde Sarnecki.
Kriminologen får medhold af politiet. Ewa-Gun Westford forklarer, at selvom Malmø er en lille by, så bor der mange mennesker med forskellige nationaliteter og tilhørsforhold.
- Det er især mange unge mænd, der bliver tiltrukket af kriminelle netværk og konstellationer. De har svært ved at acceptere, at de ikke får deres vilje i samfundet og søger de her grupperinger. Det skaber et parallelsamfund, hvor man lever efter egne regler, siger Ewa-Gun Westford.
Ifølge det svenske medie Sydsvenskan er Malmø blandt Sveriges fattigste byer, og arbejdsløsheden i byen er dobbelt så høj som i resten af landet. Kun 65 procent af byens indbyggere er i beskæftigelse – landgennemsnittet er 78 procent.