Total dødvande efter svensk valg: Politikere slås om helt basale poster

I dag træder Sveriges rigsdag sammen for at vælge en ny formand.

I dag træder den svenske Riksdag sammen første gang efter valget for 14 dage siden - der er endnu ikke dannet regering og ingen har et klart flertal. (Foto: © TT News Agency, Scanpix)

Det er to uger siden, svenskerne gik til valg - et valg, som var tæt på dødt løb, og som resulterede i en uoverskuelig parlamentarisk situation.

Der er da heller ikke skyggen af en ny svensk regering at se endnu.

Men i dag indvarsles et nyt kapitel i regeringsdannelsen, når rigsdagen træder sammen. Så skal der nemlig vælges en formand. Normalt er valget af formanden - i Sverige kaldet Talman - en udramatisk begivenhed. Posten tilfalder simpelthen det største parti i den største blok.

Men denne gang står valget mellem to kandidater: Socialdemokraternes Åsa Lindestam og den borgerlige Alliances Andreas Norlén. Det fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Sverige er i den situation efter et valg, som endte uden klart flertal til nogen blok, at man står med to kandidater: Socialdemokraterne stiller med deres, og den borgerlige alliance stiller med sin kandidat.

- Da Sverigedemokraterne på forhånd har meddelt, at de agter at stemme på den borgerlige kandidat, ser det ud til, at første runde går til det borgerlige flertal i den svenske rigsdag. Men hvad der så skal ske, det er stadig usikkert, fortæller hun.

Fra ekspedition til dramatik

Det er nemlig ikke kun formandsposten, men hele formandskabet i den svenske rigsdag, der skal udpeges. Og selvom det normalt er ren procedure at fordele posterne i det, som vi i Danmark kalder præsidiet, så er også det blevet genstand for stridigheder mellem partierne.

- Der er kampvalg og strid om poster, som der normalt ikke er strid om, og det er meget betegnende for det politiske klima her i Sverige i øjeblikket. Man skændes om ting, som plejer at være ekspeditionssager, fortæller Anna Gaarslev.

Et af stridspunkter er blandt andet den post, som normalt går til landets tredjestørste parti. Denne gang er det nemlig Sverigedemokraterne, som ved valget fik 17,6 procent af stemmerne.

Socialisterne i Venstrepartiet har nemlig mod sædvane opstillet kandidater til posten som tredje viceformand, fortæller Anna Gaarslev.

- De vil prøve at stikke en kæp i hjulet på Sverigedemokraterne og den praksis, som hidtil har eksisteret, om, at det tredjestørste parti får den tredje plads i formandskabet.

- Og da det ser ud til, at man nu vil lave afstemningerne lukkede, så kan det her, som normalt er overstået på ret kort tid, komme til at tage timer, eventuelt hele dagen, fordi det enkelte rigsdagsmedlem vil kunne stemme helt efter sin egen overbevisning og ikke skulle følge partilinjen.

Skal udpege den næste statsminister

Den nye formand vil få til opgave at udpege den statsministerkandidat, der skal indlede forhandlingerne om en eventuel kommende regering.

Før det kan ske, skal den siddende statsminister, socialdemokratiske Stefan Löfven, dog en tur i rigsdagen for at bede om tilladelse til at fortsætte på posten med støtte fra de røde og grønne partier.

Her vil han med al sandsynlighed blive stemt ned, da Sverigedemokraterne vil stemme sammen med den borgerlige alliance, fortæller Anna Gaarslev.

- Så vil den nye formand, som sandsynligvis bliver den konservative Andreas Norlén, formentlig give den borgelige leder, Ulf Kristersson, til opgave at forsøge at samle et flertal til en regering og give ham et specifikt stykke tid til de her sonderinger.

Den borgerlige alliance har dog det helt store problem, at de borgerlige vælgere er dybt splittede, når det kommer til de indvandringskritiske Sverigedemokrater, hvis støtte alliancen kan få brug for til at danne flertal.

Det omstridte parti har ellers tilbudt den borgerlige alliance at støtte en borgerlig regering, men tilbuddet blev afvist.

- Så det her er noget, som sagtens kan tage flere uger endnu. Den svenske rigsdag har nu fire chancer for at vælge en statsministerkandidat, og hvis ikke en af de fire afstemninger resulterer i et flertal, så skal svenskerne til valg igen. Men der er dog et stykke tid endnu, siger Anna Gaarslev

Her er de vigtigste datoer i den svenske regeringsdannelse:

  • 24. september: Rigsdagen vælger sin nye formand og viceformænd. Formanden – i Sverige kaldet talmanen – leder rigsdagens arbejde og udpeger en statsministerkandidat, som skal samle en regering.

  • 8. oktober: Senest på denne dag fastsætter formanden en dato for en obligatorisk afstemning om statsministerposten, hvis Stefan Löfven ikke selv har valgt at træde tilbage i mellemtiden. Afstemningen skal teste, om den siddende statsminister stadig har et flertal bag sig i den nye rigsdag.

  • 15. november: Regeringen præsenterer sin nye finanslov, som skal stemmes igennem senest til december. Normalt præsenterer regeringen sit forslag til statens budget den 20. september, men på valgår samles rigsdagen senere og regeringen får derfor mere tid.