I morgen tidlig er der deadline for Donald Trumps indførelse af told på stål og aluminium. Præsidenten ventes at underskrive aftalen i eftermiddag dansk tid.
EU-landene har derfor set sig nødsaget til at sætte emnet først på dagens topmøde i Bruxelles.
"Handelskrig mig her og handelskrig mig dér, og hvad så?" tænker du måske.
Men den vil få konsekvenser for dansk økonomi. Og hvad er det nu lige en handelskrig er, giver vi dig svar på her:
1. Hvad er en handelskrig?
Kigger man i Den Store Danske ordbog, står der om en handelskrig, at det er ”en kædereaktion af handelspolitiske initiativer, der består i, at to eller flere lande optrapper handelsrestriktioner over for hinanden”.
Restriktionerne kan være en begrænsning af import eller indførelse af told på varer fra et land eller en region.
- Hvis jeg skal forsøge at oversætte, betyder det, at to eller flere lande skærper reglerne for handel med hinanden. Det kan ske ved, at man indfører en told, som Donald Trump planlægger, eller ved at man sætter krav til de produkter, man vil have ind i sit land eller område, forklarer Søren Astrup, der er direktør hos kapitalforvalteren Formuepleje.
- Eksempelvis har EU strenge regler for, hvor mange hormoner, der må være i fødevarer, der skal sælges i EU. Det gør, at eksempelvis noget limousine-kvæg fra USA ikke kan sælges i EU, fordi det har fået for mange hormoner, siger Søren Astrup.
USA har på samme vis også krav til fødevaremærker, hvis internationale fødevarer skal sælges i USA.
2. Hvad betyder en handelskrig for dig?
Det korte svar er, at det kan komme til at betyde prisstigninger. Især på varer, der bliver importeret fra USA. For som modsvar på USA’s told på stål og aluminium har EU varslet prisstigninger på amerikanske produkter:
- I første omgang bliver Jack Daniels-whisky og Harley-Davidson-motorcykler dyrere. Fordi de bliver ramt som gengældelse af EU, og alt andet lige gør det dem dyrere herhjemme, siger Søren Astrup.
Flere globale producenter af eksempelvis stål- og aluminiumsprodukter har allerede produktionsfaciliteter i USA, så tolden fra USA kun rammer selskaber, der skal eksportere til USA – og omvendt.
Det omvendte af at være i handelskrig er at have et frihandelsområde:
- For helt almindelige mennesker er frihandelsområder ikke altid populære, fordi de fjerner beskyttelsen af lokale arbejdere, så man kan købe arbejdskraft og vare, dér hvor de er billigst. Men for en økonom som jeg selv er det helt uomtvisteligt, at frihandel er godt, understreger Søren Astrup.
3. Hvorfor opstår en handelskrig?
Som et gammelt ordsprog lyder, skal der to til en tango - eller handelskrig - og en handelskrig opstår, når et land indfører nye regler for handel med et andet land, og det land svarer igen med lignende regler.
- Hvis vi kigger på den aktuelle situation, handler den jo om, at Donald Trump vil beskytte sine kernevælgere, der arbejder i den amerikanske fremstillingsindustri, forklarer Søren Astrup.
Optrapningen af en handelskrig kommer så, når og hvis EU eller andre lande laver et modtræk.
- En total eskalering betyder, at den samlede globale velfærd vil blive mindre, når du indfører told og restriktioner, for så får du ikke produceret varerne, dér hvor det er bedst og billigst, siger Søren Astrup.
4. Har vi haft handelskrige før?
Siden Anden Verdenskrig, hvor der var mange restriktioner og handelspolitiske barrierer som på rationeringsmærkerne herhjemme, har der ikke været mange reelle handelskrige.
Den daværende amerikanske præsident George W. Bush indførte i 2002 også en told på stålimport, men han måtte droppe den allerede året efter på grund af pres fra det internationale samfund.
Hvis man går endnu længere tilbage i annalerne, har der især i mellemkrigstiden været eksempler på handelskrige: England og Nordirland "bekrigede" hinanden med forskellige restriktioner i 1930'erne, og det fik store konsekvenser for især den nordirske økonomi. Flere lande havde også restriktioner mod tyskerne i samme periode.
- Der har i perioden omkring 70'erne og 80'erne været mange mange eksempler på, at stater har subsidieret, altså støttet, forskellige brancher. For eksempel shipping- og værftsbranchen og fiskeribranchen er blevet støttet på skift af deres respektive hjemstater for at understøtte deres økonomi, siger Søren Astrup.
5. Hvordan slutter en handelskrig?
Når man er "enige" om, at krigen er slut, og ophæver restriktionerne. Her kan Verdenshandelsorganisationen (WTO) med dens 164 medlemmer komme til at spille en væsentlig rolle:
- De skal godkende restriktioner og aftaler, forklarer Søren Astrup.
Det kan give USA problemer, hvis de indfører tolden og vil forblive et troværdigt medlem af WTO, vurderer Søren Astrup.
En handelskrig kan også stoppe ved, at de to lande indgår en handelsaftale. Der er findes allerede mange af disse: EU's indre marked, den nordamerikanske handelsaftale, NAFTA, og den transatlantiske handelsaftale, TTIP, for at nævne tre.
En handelsaftale skal godkendes af WTO, inden den kan træde i kraft.
- Den ultimative handelsaftale for den danske forbruger er EU's indre marked. Hvis man tænker over det, er det jo kun siden Danmark trådte ind i EF, at man på gadehjørner har kunnet købe billige varer fra resten af EU, siger Søren Astrup.