Solen stod højt på himlen. Vi susede hurtigere end vanligt gennem Bagdads trafik. Det var fredag og helligdag. På nær det udendørs bogmarked, hvor alverdens titler lå stablet til spotpris, var der ikke meget liv.
Vi blev vinket hurtigere gennem vejenes militærtjekposter, hvor fuldt udrustede soldater i sikkerhedsveste og hjelme forsøgte at skabe sikkerhed i en by, hvor bomber er hverdagskost. Så ankom vi til stadion, hvor der var vælgermøde.
Et nyt ekstremisk shiamuslimsk parti, Al-Sadiqoon, skulle præsentere sine kandidater til parlamentsvalget, der bliver afholdt på onsdag. Jeg blev vinket over i kvindernes kø gennem sikkerhedskontrollen, mens fotograf Jan Vinholdt blev i mændenes rækker.
En kvinde klædt i sort fra top til tå gennemsøgte min dametaske. Med grundige hænder åbnede hun tyggegummipakken og trak i pungens lynlås, så mønterne røg ud i tasken. Hun bladrede gennem notesblokken i det tilfælde, at noget farligt var gemt mellem siderne.
- Undskyld, sagde hun. Det er for, at vi skal være sikre.
- Intet problem, svarede jeg. Det er jo til vores alles bedste.
Ved indgangen til stadion var udstationeret specialstyrker. SWAT, stod der på skulderen af en robust militærperson. En pansret mandskabsvogn var ligeledes parkeret foran indgangen– det lod ikke til at tilfældige kunne snige sig forbi.
Et mylder af mennesker var mødt op til partiets første vælgermøde. Udover kvinder og børn var der stor repræsentation af militsfolk. Unge mænd gik rundt shiamilitsen Asaib Ahl Haq's uniformer, men også helt små børn var klædt i militærtøj.
Irans indflydelse på Irak
Det nye parti udspringer af den berygtede shiamilits, der er finansieret af Iran og som har talrige angreb på samvittigheden mod amerikansk og irakisk militær samt sunnimuslimer. Nu vil de ind i politik og støtter den nuværende shiamuslimske premierminister, Nouri al-Maliki.
Mødet var et bevis på, hvor indflydelsesrig Iran er blevet i irakisk politik. Langs stadions publikumsrækker var ophængt martyrplakater af militsens krigere, der var blevet dræbt. Ikke i Irak men i nabolandet Syrien. Shiamilitser kæmper i stigende grad på præsident Assads og Irans side i Syrien, og rekrutteringen foregår særdeles organiseret. Efter 45 dages kamp, bliver de unge lovet om ikke guld og grønne skove, så i hvert fald et arbejde, hvis de kommer hjem i live.
Kvinder viftede med flag, mænd dansede og sang. En tanke, havde strejfet mig, inden jeg tog til mødet. Konflikten i Irak mellem sunni- og shiamuslimer er blodig. For ekstreme sunnimuslimer ville vælgermødet være et kært mål. Vi besluttede alligevel at tage afsted. Sådan tænkte irakerne ganske givet også. For dem gik livet videre trods ofte daglige bomber. Mad skulle købes, arbejdet skulle passes, ungerne skulle i skole.
Tæt ved indgangen til stadion var opstillet en scene, hvorfra talere tordnede mod deres fjender, de sunnimuslimske Al-Qaeda relaterede grupper, som i øjeblikket gør Iraks vestlige Anbar-provins så usikker, at valget ikke kan afholdes i byer som Falluja og Ramadi.
De tre brag
Efter at have gået rundt blandt menneskemængden stod vi i ti minutter bag scenen og talte med et par folk, inden vi besluttede os at forlade vælgermødet. Vi gik ud, samme vej vi kom ind, og fotografen filmede den pansede mandskabsvogn foran indgangen. Jeg sagde, at vi skulle se at komme afsted.
Han optog det sidste billede med kameraet. Da han trykkede på off-knappen, lød der et kæmpe brag. Jeg følte et tryk mod ryggen og blev døv i nogle sekunder. Ud af øjenkrogen så jeg sort røg stige op inde fra stadion, og folk der løb i alle retninger. Jeg må også selv have løbet, for det næste øjeblik lå jeg nede bag en kummefryser i en opstillet sodavandsbod. Jeg anede ikke, hvor Jan Vinholdt var. Ligesom mange irakere mistede vi hinanden af syne i den tumult, der opstod.
Sikkerhedsstyrker og civile med rifler begyndte at skyde ukontrolleret. Nogle skød op i luften, men jeg så også nogle skyde vandret. Jeg måtte væk fra kummefryseren og kuglerne. Jeg løb videre lige over vejen i retning væk fra stadion-indgangen, da det andet brag lød.
Det føltes tættere på. Jeg mærkede vind og grus fyge kortvarigt om ørerne. Jeg søgte dækning bag en bus, dernæst en grusbunke og så under en bro, hvor jeg knapt kunne være. Irakere havde allerede søgt tilflugt på skråningen ned mod et beskidt vandløb.
Nogle hev mig op i armene på en fodgængerbro, og jeg løb alt hvad jeg kunne, da det tredje brag lød. Jeg søgte ly bag et skur, hvor en kvinde rakte ud efter sin baby, da hendes mand kom ilende med barnet i favnen. Ladbiler kørte døde og sårede væk, mens jeg fik fat i Jan Vinholdt over telefonen. I stedet for at forsøge at finde hinanden, aftalte vi at sørge for at komme helt væk så hurtigt som muligt.
Jeg løb ud på en bredere vej og ledte efter en taxa. En mand løb forbi mig og råbte vredt, at jeg skulle tage tørklædet om håret. Det var faldet ned på skulderen et sted på ruten.
En mere imødekommende ung gut prajede mig en taxa og kørte med mig hele vejen til hotellet, hvor Jan Vinholdt og Samer var ankommet og stod og ventede.
Tilfældighederne styrer
Mindst 30 mennesker mistede livet. Over dobbelt så mange blev såret. Tilfældighederne afgjorde, hvem der levede og døde. Den første bombe var plantet ved scenen, hvor vi havde stået nogle minutter inden. Den næste bombe stammede fra en selvmordsbomber i en hvid bil, der drønede fra vejen forbi det sted vi havde filmet mandskabsvognen og direkte mod indgangen og sprængte sig selv i luften. Den tredje bombe var mindre, en mand i bombevest var kommet løbende. Minutter og måske sekunder var afgørende for, hvem der blev ramt.
Sådan er det at leve i Bagdad. Sådan er det at være iraker.
Vi hører de samme nyheder om bomber i Irak så ofte, at vi ikke længere lytter efter. Næste gang tror jeg, at mine tanker vil gå til den usikkerhed irakerne må leve med i hverdagen og magtesløsheden over, at det ikke hører op. For nu ved jeg, hvad det vil sige at leve i en by, hvor bomber pludselig kan gå af og rive familier fra hinanden, hvor man ikke kan gå til vælgermøde eller på markedet uden at skulle frygte for sit liv.
Se reportagen fra vælgermødet fra 21 Søndag øverst i artiklen. Klik på play.