Verden over har det været omtalt som en vinderhistorie, at Nepal har formået at passe så godt på sine vilde, truede tigere, at bestanden næsten er tredoblet på ti år.
Men for befolkningen, som lever tæt op af det vilde rovdyr, er historien en anden.
- I sådan et lille land som vores har vi 350 tigere. Vi kan ikke have så mange tigere og lade dem æde mennesker op, lød det fra Nepals premierminister, KP Sharma Oli, på en konference i december.
Han varsler samtidig nedskæringer af tigerbestanden. Og det kan være en god idé, mener Bengt Holst, som er biolog og tidligere videnskabelig direktør i Københavns Zoo.
- Man skal altid forstå, at når man beskytter dyr, så er det vigtigt, at dyr og mennesker kan leve i en form for samhørighed. Det kan ikke nytte noget, at tigerne lever på menneskers bekostning, siger han til P1 Morgen.
På bare fire år - fra 2019 til 2023 - har de vilde tigere begået dødelige angreb på 40 mennesker, mens mindst 15 er blevet såret i mødet med dyret, viser tal fra myndighederne ifølge BBC.
Tiger-diplomati
De bengalske tigere - som er den mest talrige underart af de truede dyr - lever i Nepal i beskyttede naturreservater. Men de kommer altså ofte i karambolage med befolkningen, der bor i nærheden, og som samler ting i skoven mellem reservaterne og byerne.
Det drabelige møde mellem dyr og mennesker sker ifølge Bengt Holst, fordi tigerne ikke har nok byttedyr såsom hjorte, antiloper og vildsvin i reservaterne.
- Mennesker jager de samme dyr, som tigerne gør. Det skaber en konkurrence mellem tigere og mennesker. Hvis tigeren ikke kan få mad nok, går de efter menneskernes husdyr, og er der ikke nok husdyr, går de efter mennesker, siger han.
Står det til Nepals premierminister, ville det være rigeligt, hvis Nepal havde 150 tigere gående i det fri.
Han foreslår ifølge BBC at sende tigere til udlandet i en form for "tiger-diplomati", ligesom man kender det fra Kina og dets pandaer, der bliver sendt rundt til zoologiske haver verden over.
Spørger man Bengt Holst, er det helt naturligt at slå en dyrebestand ned, også selvom det er en truet dyreart.
- Regulering af selv truede dyrearter kan være nødvendigt lokalt. Man gør det også med elefanter i Afrika, hvor man skyder en del hvert år, siger han.
- Det er en succeshistorie, at man er nået dertil, hvor man skal regulere dem på en eller anden vis.
'Det ødelægger verdensbestanden, hvis man ikke gør noget'
Biologer, som BBC har talt med, peger på, at Nepal bør udvide områderne, hvor tigerne holder til. Problemet med tigerangreb bliver dog også forværret af, at myndighederne ikke har kapacitet til at tage sig af de dyr, der angriber mennesker.
Zoologiske haver er allerede fyldt til bristepunktet af angrebsdyr, der bliver taget ind og rehabiliteret, lyder det fra myndighederne ifølge BBC.
Bengt Holst henviser til, at det er nødvendigt at gøre noget, så mennesker og dyr kan leve sammen.
- Det er let for os og i vores del af verden at sige, at de selvfølgelig skal bevare tigerne. Men det er ikke vores børn eller ældre mennesker, der bliver ofre for tigerangreb.
Han mener ikke, at det ville være et problem for den samlede verdensbestand, hvis man regulerede tigerne i Nepal ved at dræbe et antal.
- Det, der ødelægger verdensbetsanden, er, hvis man ikke gør noget. For så kommer der en modstand imod at bevare tigeren, fordi den kommer i konflikt med mennesker. Det handler om at finde en balance, siger han.