Mens man i den amerikanske delstat Florida forbereder sig på orkanen Irma, er man i Texas så småt begyndt på det massive oprydningsarbejde efter stormen Harvey, der i sidste uge ramte store områder af den sydøstlige del af staten.
Knap en uge efter stormen var på sit højeste, hvor den drev over store dele af Texas, sidder mange tusind mennesker stadig fast på herberg, mens mindst 70 personer har mistet livet.
De katastrofale ødelæggelser i Texas har dog formået for en stund at få samlet demokrater og republikanere i det ellers så splittede Repræsentanternes Hus, der i går vedtog at tildele staten 7,85 milliarder dollars, svarende til omkring 49 milliarder kroner, til hjælp til rednings - og genopbygningsarbejde. Det skal efterfølgende godkendes i Senatet og af USA's præsident Donald Trump.
Ifølge det lokale medie San Angelo vil de fleste af pengene netop gå til at støtte den samlede føderale og statslige beredskabsstyrelse (FEMA), mens omkring 450 millioner skal hjælpe med at supplere lån til de mange husejere, der ikke har været forsikret mod de voldsomme oversvømmelser.
Den økonomiske hjælpepakke blev vedtaget med overvældende flertal 419-3, men dog ikke uden kommentarer fra New Yorks demokratiske repræsentant, Eliot Engel. Tilbage i 2012 blev både staterne New York og New Jersey voldsomt ramt af stormen Sandy, og dengang stemte netop Texas' repræsentanter imod en hjælpepakke.
- Det, I gjorde under Sandy, er ikke et eksempel til efterfølgelse, og det skal ikke ske for andre, ikke nogen steder i det her land. Vi er en nation, vi er alle amerikanere. Vi skal hjælpe dem, der har brug for det, lød det ifølge AP fra New York-demokraten.
Ifølge New York Times kan skadesvurderingerne og udgifterne for husejere i Texas løbe op i intet mindre end 30 milliarder dollars, hvor kun knap halvdelen vil være dækket af forsikringsselskaberne.
- •
- •
- •
Er det foreløbige beløb, som skaderne alene på offentlig ejendom og bygninger er vurderet til at udgøre. Det svarer til omkring 2,4 milliarder kroner, og alene byen Houston tegner sig for cirka en tiendedel af det beløb, nemlig 31,011,890 dollar.
- •
- •
- •
Man regner med, at omkring 102 billioner liter vand er faldet over Texas og Louisiana i ugen, hvor Harvey var inde over landet. Ifølge CNN er den mængde nok til at fylde Houstons sportstadium Astrodome 85.000 gange.
- •
- •
- •
Antallet af personer, der er omkommet under Harvey, enten ved at være druknet eller blive ramt af træer eller lignende under stormen. Ifølge nyhedsbureauet AP kommer det lave antal omkomne i forhold til, hvor voldsom stormen var, bag på flere eksperter. Til sammenligning omkom mere end 1.800 personer under orkanen Katrina i Louisiana i 2005.
- •
- •
51,8 inches svarer til omkring 1,3 meter og er den største regnmængde, der faldt på en gang under Harvey. Det blev målt i byen Cedar Bayou, og ifølge USA's nationale vejrcenter faldt regnen fra fredag til tirsdag. Rekorden er dog på mindst 52 inches, som blev målt under orkanen Hiki, der ramte Hawaii i 1950.
- •
- •
- •
Antallet af personer reddet fra deres hjem eller andre steder af diverse beredskabstenester ifølge den seneste situationsrapport fra beredskabsstyrelsen i Texas, der giver overblik over de såkaldte "search and rescue"-missioner, som også oplyser om, at antallet af reddede kæledyr er 1.968.
- •
- •
- •
Antallet af hjem, der ifølge beredskabsstyrelsen i USA er destrueret efter stormen. Der er tale om et samlet antal og inkluderer hjem med en eller flere familier og omkring 9.000 beboelsesvogne. Over 100.000 hjem vurderes til at være ramt af stormen ved skader i enten større eller mindre omfang.
- •
- •
Antallet af personer, som foreløbig stadig er evakueret og tvunget fra deres hjem, og som sidder på de mange forskellige herberg. (pr. 5. september)