Rakhmat Akilov troede, at han ville blive skudt og dræbt af politiet, da han med høj fart kørte en lastbil igennem den smalle og travle Drottninggatan i det centrale Stockholm i april sidste år.
Men sådan gik det ikke, og det faktum, at den 39-årige usbekiske mand stadig er i live, kan kaste mere lys over, hvordan han begik terrorangrebet.
- Det er meget nyttigt at have Akilov i live, forklarer terrorforsker Magnus Ranstorp, der leder terrorforskningen på den svenske Forsvarshøjskole.
- Det betyder, at man kan tale med ham og finde ud af, hvorfor og hvordan han udførte terroraktionen. Derudover får man en bedre fornemmelse af hans person og karakter.
Forhørsrapport på 9000 sider
Retssagen mod Akilov begynder i dag efter mere end ti måneders efterforskning. Han har allerede tilstået, at han begik både terror og forsøg på terror, da han kørte fem personer ihjel og sårede 15.
Afhøringer af Akilov har resulteret i en forhørsrapport på 9.000 sider. Her skriver den svenske anklager blandt andet, at Akilov overvejede at udføre angrebet i Danmark, og at han havde både homoklubber og turistbåde i Stockholm i kikkerten.
Derudover fremgår det, at Akilov inden angrebet sendte svenske sim-kort til Islamisk Stat i Syrien. Med dem kunne terrorgruppen downloade og bruge krypterede apps som Telegram og WhatsApp på deres mobiltelefoner og derved kommunikere anonymt.
- Islamisk Stat brugte Akilov som et værktøj, forklarer terrorforsker Magnus Ranstorp.
Ikke alle terrorister vil tale
Det er langt fra første gang, at en formodet terrorist er blevet fanget i live, og dermed kan udspørges i en retssag. Det er blandt andet sket med medlemmer fra terrorgrupperne Al-Shabaab i Somalia og Boko Haram i det nordlige Nigeria, fortæller Magnus Ranstorp.
Også en af de formodede gerningsmand bag terrorangrebet i Paris i 2015 er i live, nemlig Salah Abdeslam.
Han blev mandag udspurgt i retten i Bruxelles, hvor han blev anholdt i 2016, men svarede kortfattet:
- Jeg ønsker ikke at svare på nogen spørgsmål. Jeg forsvarer mig selv ved at være stille, udtalte Abdeslam i retten.
Angrebet på blandt andet spilletstedet Bataclan og stadionet Stade de France kostede i alt 130 mennesker livet. Islamisk Stat har efterfølgende taget skylden.
- IS-terrorister er ikke specielt villige til at tale med efterforskerne, så derfor ved vi mindre om dem. Jeg tror, at Akilov er mere snakkesalig end Abdeslam, forklarer Magnus Ranstorp.
Kan ikke gøre os klogere på radikalisering
Ifølge Magnus Ranstorp fokuserer efterforskningen mest på, hvordan Akilov har udført angrebet og med hvem, og mindre på hvorfor, han gjorde det.
Retssagen mod Akilov kan dog heller ikke lære os meget om radikalisering af terrorister i et bredere perspektiv, forklarer Magnus Ranstorp.
- Vi ved ikke så meget om ham, og selv hvis Akilov skulle sige noget om, hvordan han er blevet radikaliseret, så er det bare ét tilfælde. Folk bliver radikaliserede på mange forskellige måder, så vi har behov for mange forskellige eksempler for at kunne drage nogen konklusioner.
Ifølge Akilov ville han straffe Sverige for at deltage i den koalition, der bomber Islamisk Stat i Syrien.