Symbolikken er til at tage og føle på, efter at al-Nuri moskeen i Mosul i Irak er blevet reduceret til murbrokker.
For det var netop her, at terrorlederen Abu Bakr al-Baghdadi i 2014 viste sig offentligt for første - og eneste - gang, efter at han havde udråbt sig selv til kalif for Islamisk Stat (IS).
Alt tyder på, at IS valgte at bombe moskeen, netop som irakiske soldater nærmede sig den historiske bygning i deres indsats for at fravriste den sidste rest af storbyen fra IS' kontrol.
- Islamisk Stat er meget presset. Jeg vil sige, at den organisation, som Islamisk Stat har været, den er under hastig fragmentering - man kan sige opløsning, siger seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier Lars Erslev Andersen:
- De står til at miste deres bastioner i både Mosul og i Raqqa (i Syrien, red.) og bliver jagtet overalt i Irak og Syrien.
300 mand tilbage i Mosul
Det er otte måneder siden, at det irakiske militær og dets allierede gik i gang med en storstilet operation for at tilbageerobre Mosul, der engang var Iraks næststørste by, fra IS.
Militæret har undervejs gjort store fremskridt, men kampene i Mosuls gamle bydel, hvor al-Nuri moskeen lå, har været særdeles hårde og blodige.
Talsmænd vurderer dog, at IS kun har omkring 300 krigere tilbage i Mosul. Da operationen i Mosul begyndte i oktober 2016, lød vurderingen på næsten 6.000.
Lars Erslev Andersen forventer dog, at IS efter det forventede nederlag i Mosul vil kæmpe videre, omend i en mere fragmenteret form:
- Som organisation vil de være meget, meget svækket. Men de grupper, der udgør IS, de vil fortsætte deres kamp.
Ingen fred
Så selv hvis det skulle lykkes at få kvalt IS i Irak, har landets borgere altså langtfra udsigt til fred og stabilitet.
De religiøse, etniske og sociale spændinger, som fik andre grupper til at slutte sig til IS, eksisterer nemlig stadig.
- De politiske problemer, som de har reageret på, og som de har en vis opbakning til at forsøge at gøre noget ved, nemlig de sunnimuslimske araberes marginalisering, vil fortsætte, og derfor vil kampen fortsætte, siger Lars Erslev Andersen.
Det gælder også de terrorangreb i Europa, som IS planlægger på distancen. Men planlægningen kan fremover tænkes at foregå andre steder end Syrien og Irak.
Lars Erslev Andersen peger for eksempel på, at angrebet mod en popkoncert i Manchester i sidste måned var planlagt i Libyen, hvor IS har et betydeligt netværk af terrorceller.
- Det er den måde, de kan rekruttere på og motivere folk til at blive ved med at støtte dem.