De seneste uger er område efter område i Afghanistan blevet overtaget af Taliban, og i går lød meldingen, at hundredvis af krigere fra den militante bevægelse har sat kursen mod delstaten Panjshir, som ikke vil overgive sig.
Provinsen har længe været imod Taliban og er et af de sidste stykker af Afghanistan, som Taliban endnu ikke kontrollerer.
Men hvad er området helt præcist for en størrelse, og hvorfor mener en ekspert, at Taliban-modstanderne har gode muligheder? Det kan du forhåbentlig blive klogere på her.
Bjerge gør området ideelt for oprørsstyrker
Cirka på størrelse med Fyn. Det er nogenlunde så stor Panjshir-provinsen er med sine 3.610 kvadratkilometer. I alt udgør Afghanistan 652.860 kvadratkilometer, og deler man landet op i 181 dele, vil én af dem altså kunne udgøre provinsen.
Herhjemme vil størrelsesforholdet svarer til, at Lejre stod tilbage som det eneste område, der endnu ikke var kontrolleret i Danmark.
Hvor du mest kun kender til bakker herhjemme, så er Panjshir-provinsen til gengæld bjergrigt, hvilket giver oprørsgruppen en kæmpe fordel. Det fortæller David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og ekspert i Afghanistan.
- Det er ikke et sted, hvor man lige flytter 10.000 mand ind. Man kan ikke bare vade ind over det hele, da der er bjerge og klipper.
Det betyder, at Taliban skal nå frem gennem de veje og tunneller, der er gravet i bjergene.
- Vejene er generelt dårlige og smalle, så det er meget meget svært at komme ind. Det er meget svært at være den angribende part (Taliban, red.) i det her.
For den modsatte part - altså oprørene, der skal forsvare området - er det derimod en fordel, fordi man skal lukke få steder for at sikre området.
Hvem vil kæmpe mod Taliban?
Der er to mænd, som er værd at kende til, når det kommer til de folk, der er klar til at forsvare provinsen. Den første er manden på billedet ovenover, Ahmad Massaoud, som er Panjshir-områdets leder og i spidsen for Afghanistans Nationale Modstandsfront.
Han er søn af Ahmad Shah Massoud, der ledede den såkaldte Nordlige Alliance, indtil han blev snigmyrdet af Al Qaeda i 2001. Gennem alliancen var han med til at vælte Taliban i slutningen af samme år.
- Derfor er han den symbolske kraft, der har samlet handsken op efter sin far, siger David Vestenskov.
På en telefon til Reuters har Ahmad Massaoud sagt, at han allerhelst håber på en fredelig forhandling med Taliban. Men han ønsker for alt i verden ikke at overgive områderne, så hvis forhandlinger ikke er muligt, er han klar til at kæmpe sammen med oprørsstyrkerne, som blandt andet tæller tidligere soldater fra den afghanske hær.
Men hvor Ahmad Massaoud er den symbolske kraft, er det til gengæld den afghanske præsidents ene vicepræsident, Amrullah Saleh, der ifølge David Vestenskov er den helt centrale spiller i det her.
For mens præsidenten valgte at flygte ud af landet, valgte Amrullah Saleh at blive, fordi han ligesom militslederen ikke vil bøje sig for Taliban.
- Vi afghanere skal bevise, at Afghanistan ikke er Vietnam, og Taliban ikke minder det mindste om Vietcong. Modsat USA/Nato har vi ikke mistet ånden og ser store muligheder foran os. Det er slut med ubruglige protester. Bliv en del af modstanden, lød hans opfordring på Twitter.
Kigger man på vicepræsidentens kommunikation gennem tiden, så har han generelt haft en meget hård linje overfor Taliban, vurderer David Vestenskov.
Har oprørsbevægelsen en chance?
I går stod det så klart, at Taliban har sendt hundredvis af krigere mod Panjshir-provinsen, og der er ingen tvivl om, at Taliban vil forsøge at kvæle oprørsbevægelsen, fordi den ellers kan blive en 'kæmpe hovedpine for dem'.
Det vurderer David Vestenskov, som dog til gengæld tror, at provinsen har rigtig gode muligheder for at gøre modstand overfor Taliban.
- Der er alle ingredienser til stede for at lave en oprørskamp. Masser af våben, masser af våbenførende mænd, og så har man en samfundsmodel, der sådan set er brudt sammen hen over ganske få uger.
Derudover er der ifølge ham undergrupperinger, som vil kunne tænkes at bryde ud. Og sidst men ikke mindst er der hele den afghanske hær, som mistede deres arbejde, da hæren forsvandt, og som i nogen grad derfor har tilsluttet sig oprørene.
- 200.000 soldater fra den afghanske hær er ikke bare fordampet. Jeg vil tro, at nogle af dem er blevet samlet i provinsen, vurderer David Vestenskov og tilføjer, at oprørene selv siger, at de har 9000 mand klar til at kæmpe mod Taliban.
Hvis Taliban får et nedlag ved provinsen, kan det få en fortstærkende effekt hos oprørene.
- Det kan få andre soldater til at søge derhen, civibefolkningen i Panjshir-provinsen vil tro på det, og man vil kunne etablere et system, hvor de kan få ekstern støtte, vurderer han.
Panjshir-provinsen ligger cirka 100 kilometer nordøst for Kabul, der er hovedstaden i Afghanistan.