(Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)

Taliban-krigere læser dansk dameblad - er flyttet ind på Danmarks og Norges ambassader

56 talibankrigere er flyttet ind på det kompleks, der husede Danmarks og Norges ambassade i Kabul.

Dagen før Taliban indtog Kabul, havde de ansatte rømmet de danske og norske ambassader i den afghanske hovedstad.

Der blev ikke tid til at tage alt med, og nu har 56 Talibankrigere indtaget de tidligere ambassader, der ligger bag høje mure og metalporte.

Det skriver den norske avis Aftenposten, der har sendt en journalist og en fotograf til de tomme ambassader.

Her blev de taget imod af de nye beboere.

  • Taliban-leder Amir Mohammed Mohammed (t.h.) bød Aftenpostens journalist og fotograf på te og afghansk brød i det lokaler, der tidligere husede den norske ambassade. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    1 / 11
  • Over 50 Taliban-folk er flyttet ind på ambassaderne, hvor de var mere end villige til at fremvise blandt andet et norsk flag. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    2 / 11
  • De nye beboere siger, at de vil destrueret den spiritus, som de har fundet på ambassaden. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    3 / 11
  • Taliban-folkene brød sig åbenbart heller ikke om julesangene på "I denne søte juletid". CD'en hørte også til de ting, som de har destrueret. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    4 / 11
  • De norske træski med den traditionelle Kandahar-binding blev dog nøje studeret. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    5 / 11
  • Budskabet på væggen stemmer dårligt med den politik, Taliban førte, sidst de var ved magten. Der er også allerede nu meldinger om, at Taliban slår hårdt ned på blandt andet kvindelige demonstranter. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    6 / 11
  • En Talibankriger studerer ifølge Aftenposten med skepsis et dansk dameblad. Ifølge BT drejer det sig om bladet Fit Living - et blad for kvinder, der går op i en sund livstil. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    7 / 11
  • Til te med Taliban. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    8 / 11
  • Taliban-leder Amir Mohammed Mohammed tester den norske ambassadørs romaskine. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    9 / 11
  • Taliban-krigeren brød sig ikke om DVD'en med den norske børnefilm "Kurt blir grusom". Ifølge omtalen af filmen handler den om Kurt, der kører gaffeltruck og bliver misundelig på sin nabo, der er læge. Weekendavisens anmelder var heller ikke begejstret. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    10 / 11
  • Den norske ambassadørs hjørnesofa er blevet lidt ramponeret efter flytningen. Taliban har fjernet alle portrætter fra væggene, fortæller Aftenpostens journalister. (Foto: © Afshin Ismaeli; Aftenposten, Ritzau Scanpix)
    11 / 11