Syv veje, det kan gå, hvis Mays brexit-aftale bliver stemt ned

Den britiske premierminister har gentagne gange sagt, at et 'nej' til hendes aftale nemt kan føre til no-deal.

Det vil betyde, at Storbritannien forlader EU den 29. marts i år uden nogen aftale med EU.

Fra den ene dag til den anden vil alle båndene til den europæiske union blive kappet, og de fleste erkender, at no-deal vil føre til en form for i hvert fald midlertidigt kaos.

Det bliver vanskeligere og dyrere for briterne at handle med resten af EU. Usikkerheden for både enkeltpersoner og erhvervsliv vil være kolossal, og den britiske nationalbank forudser, at det vil have massive negative konsekvenser for landets økonomi.

- Der er et klart flertal i parlamentet for at undgå no-deal. Det betyder, at der vil blive gjort rigtigt meget for at undgå, at den situation opstår, siger DR's korrespondent, Kim Bildsøe Lassen, og fortsætter:

- Det britiske erhvervsliv mener generelt, at det vil være en katastrofe, og det betyder trods alt noget for politikerne.

Hvis det bliver et nej til skilsmisseaftalen, har premierministeren tre dage til at fremlægge en plan b for, hvad der så skal ske. Det kan ifølge iagttagere betyde, at premierministeren vælger at tage tilbage til Bruxelles for at prøve at genforhandle aftalen med EU.

Theresa May har dog flere gange sagt, at den nuværende aftale er den eneste mulige. Det samme har EU’s chefforhandler, Michel Barnier.

Men hvis et politisk flertal på tværs af de politiske fløje kan nå til enighed om et kompromis, kan det ifølge iagttagere gøre de andre EU-lande mere medgørlige.

Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), opfordrede før jul de britiske politikere til at sætte sig sammen og finde ud, hvad de i givet fald kunne enes om.

- Man må sige helt åbent, at der er brug for at få gjort noget hjemmearbejde i det britiske parlament, sagde statsministeren dengang.

Ifølge Kim Bildsøe Lassen "er det oplagt, at EU vil blive involveret igen", hvis det ender med et nej.

- Spørgsmålet er, om May kan få yderligere forsikringer fra EU på nogle af de kritiske områder. Det vil hun givetvis forsøge for derefter igen at sætte aftalen til afstemning. Det er ifølge mange eksperter det mest sandsynlige forløb, hvis May taber afstemningen i parlamentet, siger han.

Den britiske oppositionsleder, Labour-formand Jeremy Corbyn, har aldrig lagt skjul på sin utilfredshed med den nuværende skilsmisseaftale. Og han har flere gange truet med at fremsætte et mistillidsvotum til regeringen, hvis aftalen ikke bliver vedtaget.

- Når det passer os, vil vi fremsætte et mistillidsvotum til regeringen. Men det kommer snart til at ske. Det kan du stole på, sagde Jeremy Corbyn søndag til BBC.

Hvis regeringen så taber mistillidsafstemningen, vil Labour-formanden få to uger til at prøve at danne sin regering. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan det føre til et nyt parlamentsvalg.

Jeremy Corbyn har sagt, at han vil forsøge at forhandle en bedre skilsmisseaftale på plads med EU, hvis han får magten.

Men ifølge Kim Bildsøe Lassen er det "meget vanskeligt at se", hvordan Jeremy Corbyn og Labour skulle kunne vinde en mistillidsafstemning.

- Skulle det i øvrigt lykkes Corbyn at få regeringsmagten, er det fuldkommen uklart, hvad han og Labour ville gøre for at opnå et bedre forhandlingsresultat med EU. En lang række af de forslag, Corbyn løst har formuleret, forekommer ikke at være realistiske, siger Kim Bildsøe Lassen og fortsætter:

- I øvrigt er uenigheden om brexit lige så stor hos Labour, som den er hos De Konservative.

Labour-formanden har også opfordret premierministeren til at udskrive et nyt parlamentsvalg for at få løst brexit-konflikten. Han mener, at det vil være ”den mest praktiske” og ”demokratiske” måde at komme ud af det politiske dødvande, Storbritannien befinder sig i.

Et nyvalg vil kræve, at to tredjedele af parlamentarikerne stemmer for det, og det vil tidligst kunne finde sted 25 dage, efter at valget er blevet udskrevet.

Det kan komme til at betyde, at Storbritannien bliver nødt til at udskyde sit EU-farvel. Ifølge planen skal det finde sted den 29. marts i år, og hvis de ønsker at udskyde den dato, skal alle de andre EU-lande sige god for det.

Derudover er der valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj, og det er uvist, om briterne så også skal til parlamentsvalg, hvis de teknisk set stadigvæk er med i EU-samarbejdet.

- Et nyt valg virker umiddelbart ret langt væk. Der er ganske simpelt ikke flertal for det i parlamentet, og den nuværende konservative regering vil gøre alt for at undgå det. Men britisk politik er lige nu så uforudsigelig, at man ikke kan udelukke det, siger Kim Bildsøe Lassen.

Theresa May led i sidste uge to politiske nederlag i det britiske parlament.

Et flertal besluttede blandt andet, at hun nu kun har tre dage – og ikke tre uger, som egentlig var tilfældet – til at komme med en alternativ plan, hvis det ender med at blive et nej til hendes aftale.

Og der bliver nu spekuleret i, om der er flertal for, at parlamentet tager endnu mere styring med processen. Det kan føre til en række vejledende afstemninger om alternativer til den nuværende skilsmisseaftale – eksempelvis en aftale, der minder om den, Norge har. Selvom nordmændene ikke er med i EU, er de en del af det indre marked og skal derved følge EU's regler.

- Der er tale om meget spidsfindige manøvrer i parlamentet. Dybest set gøres det for at forhindre, at man ryger ud af EU uden en aftale. Men det er en uholdbar situation. Det er svært at se parlamentet begynde at forhandle med EU, vurderer Kim Bildsøe Lassen.

Der har igennem længere tid været kræfter både i det britiske parlament og udenfor, heriblandt forhenværende premierminister Tony Blair, der har presset på for en helt ny brexit-afstemning.

Premierministeren har selv afvist det ved flere forskellige lejligheder. Hun frygter nemlig, at det vil kunne skade befolkningens tillid til politikerne, hvis de endnu engang beder dem om tage stilling til, om de vil være en del af EU eller ej.

Men nu bliver der spekuleret i, om det bliver løsningen, hvis det bliver et ’nej’ til aftalen.

- Det forekom helt urealistisk for blot nogle måneder siden, men situationen er lige nu så kaotisk, at man ikke kan udelukke det. Stadig er sandsynligheden ikke så stor, ligesom det er meget usikkert, om resultatet i sidste ende ville blive anderledes, siger Kim Bildsøe Lassen.

Ved afstemningen i juni 2016 stemte 51,9 procent af de britiske vælgere ja til at forlade EU.

- Så meget har stemningen i befolkningen ikke skiftet, understreger han.

Der er britiske politikere, som fortsat ønsker, at Storbritannien skal forblive medlem af EU.

Før jul meddelte EU-domstolen, at de britiske politikere godt kan droppe brexit og blive i EU uden at spørge de resterende 27 medlemslande om lov.

Brexit-afstemningen i 2016 var blot vejledende og derved ikke juridisk bindende. Derfor kan politikerne i teorien godt beslutte sig for at trække deres farvel tilbage.

Den britiske premierminister har dog gentagne gange sagt, at det vil skabe stor politikerlede og mistillid, hvis ikke politikerne følger stemmeresultatet fra brexit-afstemningen.

Men under en tale mandag eftermiddag sagde hun, at det kan blive konsekvensen, hvis de britiske parlamentarikere stemmer nej til hendes aftale.

- Det er en af de trusler, Theresa May benytter i de sidste timer inden afstemningen over for nogle af de hårdeste EU-kritikere. Intet kan udelukkes, men sandsynligheden for at det ender sådan, er stadig minimal, siger Kim Bildsøe Lassen.