Fra et lille tilrøget kontor i Istanbul, Tyrkiet, laver Jawad Abou Almuna hver uge et nyt nummer af den syriske avis Souriatna.
Det betyder 'Vores Syrien' på arabisk og er et af de frie syriske medier, der begyndte at udkomme kort efter den syriske opstand begyndte i efteråret 2011 og hver uge bliver smuglet ind over grænsen til det krigsramte land.
Her følger han udviklingen i det krigsramte Syrien og modtager nyt fra sine kilder i landet, som han selv var tvunget til at flygte fra i 2014. I dag har han fulgt nyheden om den våbenhvileaftale, som regimet og syv syriske oppositionsgrupper har sagt ja til efter forhandlinger mellem Tyrkiet og Rusland.
Modsat mange kolleger og folk i sin omgangskreds tror Jawad Abou Almuna, at der denne gang er en større chance for, at våbenhvilen faktisk holder.
- Jeg ser det som en chance for ro, men den kommende tid vil vise, om intentionerne holder, siger chefredaktøren for Souriatna, der oprindeligt kommer fra hovedstaden Damaskus, hvor en stor del af hans familie stadig befinder sig.
Jawad Abou Almuna tænker først og fremmest på, at våbenhvilen vil redde menneskeliv og først i anden række, om der vil blive fundet en løsning på konflikten.
- Det kan være en mulighed for at starte politiske forhandlinger. Og uanset hvad det ender med, så er det vigtigste lige nu at stoppe bombningen og drabene på civile og at få hjælp ind til dem, der har brug for det, siger han.
Presset opposition
Våbenhvileaftalen skal ifølge meldingerne stoppe kamphandlinger allerede ved midnat i aften, og den vil ifølge planen blive fulgt op af fredsforhandlinger mellem Ruslands og Tyrkiets udenrigsministre i Kasakhstan. Aftalen omfatter ikke ekstremistiske grupper som terrororganisationen Islamisk Stat.
Jawad Abou Almuna mener, at oppositionsgrupperne har sagt ja til aftalen, fordi de i øjeblikket er så pressede, at de ikke har ret mange andre muligheder.
- De er tvunget til at acceptere, hvad regimet og russerne tilbyder dem i forhandlingerne, siger han.
Hvordan har reaktionen på våbenhvilen i din omgangskreds ellers været?
- Nogle syrere stoler ikke på våbenhvileaftaler, fordi de er så vant til, at de bliver brudt af alle parter.
-En del af mine kolleger mener ikke, at det bliver anderledes end de tidligere aftaler om våbenhvile. De synes, at det er lige som at smide vand på et brændende bål - det bliver slukket lidt, men ikke helt. Og de tænker også, at våbenhvilen bare er en mulighed for de forskellige parter til at fylde deres våbenlagre op, siger han.
Hvorfor tror du, at det bliver anderledes denne gang?
- Fordi Rusland og Tyrkiet har spillet en rolle i den, og de vil ikke tillade hverken oppositionsgrupperne eller regimet at skade deres interesser, siger han, men understreger samtidig, at interesserne i konflikten er så forskellige, at våbenhvilen er meget skrøbelig.
- Personligt stoler jeg hverken på Rusland eller Tyrkiet. Jeg ville hellere have, at FN forhandlede en våbenhvileaftale, men vi har brug for den for at stoppe drabene.