Syriens nabolande: Tag imod flere flygtninge, Europa

Der er behov for, at Europa tager imod flere flygtninge fra Syrien og bidrager mere økonomisk, siger nabolandene til konflikten i Syrien.

Alle ejendele af pakket ned i kufferter og poser, når syrere ankommer til Zaatari-lejren i Jordan. Her bor 120.000 af de millioner af syrere, der er flygtet fra borgerkrigen i landet. (Foto: © Tue Blædel, DR)

Flere end tre millioner mennesker er på flugt fra borgerkrigen i Syrien, der nu har varet i tre et halvt år. Endnu flere er internt fordrevne.

Og det giver store problemer i nærområderne omkring Syrien, der indtil videre har været klart de største aftagere af flygtningestrømmen.

Libanon har eksempelvis modtaget 1,1 millioner syriske flygtninge. Til sammenligning har landet en befolkning på 4,5 millioner mennesker. Det skaber en uholdbar situation i landet, mener Libanons premierminister, Tammam Sallam.

- Den massive tilstrømning af syrere til vores fattige kvarterer har haft en destabiliserende effekt. Vi er slet ikke klar til at bære sådan en byrde, og hele situationen skaber grobund for ekstremisme og vold, siger han til nyhedsbureauet AP.

Det enorme antal flygtninge fik Libanon til at lukke sine grænser for nye flygtninge for ti dage siden, og både Libanon, Tyrkiet og Jordan beder nu Europa om hjælp til at tage imod flere flygtninge fra Syrien og sende flere penge til at hjælpe med de enorme flygtningestrømme.

Den største humanitære krise siden Anden Verdenskrig

Ifølge generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl har borgerkrigen i Syrien udviklet sig til den største humanitære krise siden Anden Verdenskrig. Et sted mellem 11 og 13 millioner mennesker er berørt af borgerkrigen.

- Alene flygtningestrømmen til Libanon er så kraftig, at syrerne nu udgør tæt på en tredjedel af alle indbyggere i Libanon. Det skaber et kæmpe pres på hele landets system. Sundhedsvæsenet er ved at knække sammen, arbejdsløsheden er voldsomt stigende og lønningerne rasler ned. Alt bliver påvirket i det libanesiske samfund af denne her konflikt, forklarer han.

Jordan og Tyrkiet oplever lignende problemer og har også forsøgt at lukke sine grænser for flygtningestrømmen.

- Tyrkiet bruger ufatteligt mange penge på at opretholde flygtningelejre, men sammen med de lukkede grænser går det ud over folks muligheder for at flygte fra krigen i Syrien, siger han.

Se hvordan syriske flygtninge bor i lejre så store som byer på grænserne op til Syrien.

  • Jordan huser 650.000 flygtninge. Godt 120.000 af dem bor i verdens næststørste flygtningelejr, Zaatari. De jordanske myndigheder har stillet området til rådighed og sørger også for sikkerheden i lejren. (Foto: © Mandel Ngan, Scanpix)
  • Jordan har et indbyggertal på 6,5 millioner. Derudover bor 650.000 flygtninge i landet - en stor del af dem kommer fra Syrien. Økonomien i Jordan er under pres, og det samme er infrastrukturen, når det kommer til vand, elektricitet og renovation. Også uddannelses- og sundhedssystemet er presset. (Foto: © Mads Nissen, Scanpix)
  • Zaatari-lejren ligger tæt på grænsen mellem Syrien og Jordan og er den næststørste flygtningelejr i verden. (Foto: © Khalil Mazraa, Scanpix)
  • I september sidste år besøgte Tue Blædel, der er journalist på P3 Nyhederne, Zaatari-lejren i Jordan, hvor han mødte Abu Allah-familien på billedet. Indtil de flygtede, havde de et stort bageri i Deraa i Syrien. Nu laver de brød på jorden, som de sælger for at overleve i Zaatari-lejren. (Foto: © Tue Blædel, DR)
  • 'De to var blandt en gruppe mænd der lige var ankommet til lejren uden deres familier som enten var døde eller forsvundet, derfor havde de fundet sammen og hjalp hinanden. Manden i kørestolen havde fået granatsplinter i låret, og var ved at blive hjulpet hen på det nærmeste toilet,' skriver DR-journalist Tue Blædel til billedet, som han tog under et besøg i Zaatari-lejren i Jordan. (Foto: © Tue Blædel, DR)
  • Alle ejendele af pakket ned i kufferter og poser, når syrere ankommer til Zaatari-lejren i Jordan. (Foto: © Tue Blædel, DR)
  • Godt en million syrere har krydset grænsen til Libanon. I den sydlige del af landet er det ikke usædvanligt, at der opstår kampe mellem den libanesiske shia-milits Hizbollah og oprørsgrupper fra Syrien. Her er et sammenstød endt i, at en flygtningelejr i Arsal er delvist brændt ned. (© Scanpix)
  • Cirka fire millioner mennesker bor i Libanon, men derudover skal der lægges en million flygtninge fra Syrien til. Det høje antal flygtninge påvirker både den økonomiske, politiske og sociale stabilitet i landet. (Foto: © Jamal Saidi, Scanpix)
  • Havnebyen Tripoli i det nordlige Libanon lider, ligesom resten af landet, under det store antal flygtninge, som har påvirket på den økonomiske, politiske og sociale stabiliet i landet. På grænseområderne til Syrien opstår der ofte kampe, som skyller ind fra det borgerkrigshærgede land. (© Scanpix)
  • I slutningen af september endte et sammenstød mellem oprørsgrupper i den sydlibanesiske by Arsal med at en flygtningelejr blev sat i flammer. (© Scanpix)
  • Også Irak tager imod flygtninge, mens den jihadistiske gruppe Islamisk Stat vinder frem. Hundreder af telte er blevet sat op Ayden-lejren i byen Khanaqin, som ligger 160 kilometer nordøst for Bagdad. (Foto: © Safin Hamed, Scanpix)
  • Irakere er flygtet fra de hellige krigere fra gruppen Islamisk Stat og søger tilflugt i en flygtningelejr i det nordøstlige Irak. (Foto: © Safin Hamed, Scanpix)
  • En kvinde fra yazidi-minoriteten er drevet på flugt til Bajed Kadal-lejren i Irak, da gruppen Islamisk Stat iværksatte en offensiv i Sinjar i september. (Foto: © Youssef Boudlal, Scanpix)
  • Tyrkiet har taget imod i omegnen af en million syrere på flugt, og hundredetusinder kommer til i disse dage, hvor Islamisk Stat vinder frem i det nordlige Syrien og Irak. Landet har cirka 75 millioner indbyggere. (Foto: © Ozan Kose, Scanpix)
  • Sidste år havde flygtninge i den libanesiske Bekaa-dal store problemer med at modstå kulden, da vinteren begyndte at presse sig på. (Foto: © AFP, Scanpix)
1 / 15

Ingen hjælp kan udløse en menneskebombe over Europa

Tyskland har tidligere kritiseret de andre europæiske lande for at flygte fra deres ansvar og ikke tage imod nok flygtninge fra Syrien. Selv har tyskerne modtaget flere end 70.000 syriske flygtninge, siden krigen startede.

Danmark er et af de lande, der har modtaget kritik for sin rolle i at holde syriske flygtninge ude af sit eget land. Så sent som i starten af oktober var FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR ude med skarp kritik af de nye danske asyllove, der gør det sværere for syriske flygtninge at få familiesammenføring i det første år, de er i Danmark.

Og ifølge Anders Ladekarl er det vigtigt, at EU finder en fælles løsning på, hvordan flygtningestrømmen fordeles mere ligeligt mellem landene.

- Som det er nu, er der nogle lande, der helt undlader at registrere flygtninge, mens andre lande som Tyskland og Sverige løfter en kæmpe byrde. Der skal findes en fælles løsning, så de her flygtninge ikke bare bliver skubbet rundt i Europa, siger han.

Sker det ikke, kan presset på Syriens nabolande blive så voldsomt, at de ikke har noget andet valg end at sende menneskemængderne videre i stedet for at holde dem i flygtningelejre i nærområderne. Og så er det først, at Europa og Vesten får problemer, mener Ladekarl.

- Der skal mere hjælp til, for ellers sker det, som Tyrkiet og Libanon har truet med. Så sender de en menneskebombe afsted mod Europa, siger han.

I alt er cirka 135.000 syrere flygtet til EU-landene, viser tal fra EU-Kommissionens statistiske tjeneste Eurostat og fra FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR, som DR's undersøgende databaseredaktion har gennemgået.