Verdens yngste nation fejrer sin to-års fødselsdag med alt hvad militærbudgettet kan trække af parader og hornmusik. I dag er en festdag på trods af at Sydsudan stadig kæmper med alt fra korruption, uenighed om grænsedragning til intern splid.
Det ene store kampfartøj trilles ind på festpladsen efter det andet. Præsidenten, som er en høj mand med sort cowboyhat, hilser på soldaterne, der marcerer forbi tribunen, hvor Sydsudans elite er placeret i skyggen. På græsmarken foran står hundredevis af festglade sydsudanesere mast sammen for at få et glimt af paraderne. De er der for at fejre deres to år gamle nation. Selvom begejstringen stadig er stor, så er en del af optimismen forduftet.
En fejlslagen nation
Sydsudan er indehaver af de kedeligste rekorder i forfærdelige levevilkår som høj børnedødelighed, og lavt uddannelsesniveau. På trods af millarder af hjælpedollars fra optimistiske støttenationer og ngo'er, så placerede organisationen Fonden for Fred stadig Sydsudan, som det fjerde mest kritiske land på sin liste over fejlslagne nationer.
Samtidig hjælper det heller ikke at avisforsiderne igen og igen beretter om korruption i landets regering. Skandaler der beløber sig til omkring 24 milliader kroner, som er stjålet fra statskassen.
Folk er utilfredse
Ingen tvivl om at det er svært at stable et nyt land på benene efter mere en tre årtier med borgerkrig og over 2 millioner døde. Men i år blev det for alvor tydeligt at præsidenten, Salva Kiir kan være ved at miste grebet om magten, her to år før næste valg.
Omkring halvdelen af de cirka 12 millioner sydsudanesere lever stadig under fattigdomsgrænsen og folk er utilfredse med, at de ikke mærker mere af den forandring de brændende så frem til ved befrielsen fra Sudan i 2011. Samtidig svirrer rygterne om at nogen internt fra militæret og regeringen planlægger et coup mod præsidenten.
Utilfredsheden kan også mærkes i gaderne i hovedstaden Juba. Byen er stadig hovedsageligt bundet sammen af mudrede veje, der stort set er ufremkommelige i regntiden. Langs gaderne tilbyder folk i blikskure et måltid af den lokale bønneret Foul eller at oplade din mobiltelefon.
Afvæbning af oprørere går langsomt
Hele byen kører nemlig stadig på energi fra generatorer. Der er ikke umiddelbart meget, der har ændret sig. Men ser man nærmere efter, så er der alligevel kommet nye tilføjelser. Der er nye kvarterer, der har adgang til rindende vand fra en fælles vandtank der fyldes hver dag. Og så er der hele nationens funklende ministerie-område. Her kan man finde alt fra ministeriet for ungdom til ministeriet for dæmninger.
Men ved FN missionen er soldaterne stadig skeptiske. Et dusin danske soldater er udstationeret som en del af FNs indsats for at overse alt fra afvæbningen af den gamle oprørshær til implementering af nye sikkerhedsprocedurer i lufthavnen. Og det går langsomt.
I lufthavnen har de fået computerer men betjentene er ikke vant til et tastatur og derfor snegler betjeningen sig afsted med et-finger-systemet. Forsøget på at få soldaterne fra den tidligere oprørshær til at slippe taget om deres rifler er også gået lidt i stå.
Faktisk går omkring 40 procent af Sydsudans budget til militæret eller SPLA, Sudan Peoples Liberation Army. De er i gang med at ændre navn til SSA, South Sudan Army og streger altså "liberation" nu hvor del af det sydsudanesiske problem er løst.
Strid om vigtig olie
Men der er stadig mange opgaver for militæret. Selvom Sydsudan er blevet en selvstændig nation så er konflikten med Sudan i nord fortsat i et nyt spor. Sydsudans økonomi er bundet op på landets store olieressurser - næsten alle regeringens indtægter kommer fra salg af den værdifulde råolie. Men for at sælge olien skal den forædles og transporteres igennem Sudan. Sudan tager sig godt betalt for at lade olien flyde og det har givet anledning til flere kriser hvor begge landes økonomier har lidt alvorlige knæk, fordi samarbejdet gik i hårdknude.
Præsident Kiir har flere gange beskyldt Sudan for at stjæle af olien og så sent som i juni truede Sudans præsident Al-Bashir med at lukke for rørledningerne. Samtidig svirrer det med beskyldninger om at regimet i Sudan har finansieret et angreb i den olierige region Jonglei i det østlige Sydsudan.
Derudover benægter regeringen i Sydsudan, at den støtter oprørsbevægelser, der kæmper mod Sudans regering i regionen Kordofan. En tredje vedvarende hovedpine er grænsestaten Abyei, som både Sydsudan og Sudan mener tilhører dem. Særligt fordi undergrunden er fuld af olie.
Grænser skaber problemer
Dertil kommer at Sydsudan skal holde styr på grænserne til i alt seks nabolande og bringe over 50 forskellige stammer med egen kultur og sprog sammen i en nation. Så det er en vildfarelse at tro at konflikten mellem Sudan og Sydsudan er religiøs. Det handler meget mere om interne spændinger, og om olie.
Det har præsidenten heller ikke glemt da han i dag stod på talerstolen og lovede at tingene nok skulle blive bedre:
"Vi skal stå sammen for at få vores nation til at blive en succes," sagde han og fortsatte "Kampen fortsætter, og I skal nok komme til at mærke forandringen." Præsidenten træder ned fra talerstolen og militærfartøjerne bliver trillet væk.
Verdens yngste nation er blevet et år ældre.
Ifølge Peter Bo Larsen, der er regional repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp, ser fremtiden lys ud for den unge nation. Se hele interviewet med ham i videoen i toppen af artiklen.