Sydkoreas præsident Park Geun-hye oplyser, at hun vil træde tilbage før tid - men det er ikke klart hvornår.
Præsidenten har været i politisk stormvejr i længere tid på grund af en skandale om en nær ven, der har fået lov til at blande sig i politik for egen vindings skyld.
Præsident Park siger, at hun vil lade parlamentet beslutte, om hun skal gå af, og i givet fald hvornår det skal ske.
Den overraskende meddelelse betegnes af oppositionen som et forsøg på at forsinke en mulig rigsretssag mod hende.
Hver lørdag i de seneste fem uger har hundredetusinder af sydkoreanerne demonstreret for at få præsidenten til at træde tilbage.
/DR Nyheder/