Sydafrikas præsident: Vi støtter folket i Zimbabwe

Den sydafrikanske præsident, Jakob Zuma, er håbefuld omkring en fredelig løsning på magtkampen i Zimbabwe.

Mugabe skal hvile sig nu, lyder teksten på et af de bannere, som demonstranter bærer i Harare i dag.

Sydafrika er dedikeret til at støtte folket i Zimbabwe. Det slår landets præsident, Jakob Zuma, fast i en tale i Durban i dag.

Talen kommer samme dag, som tusindvis af zimbabweanere går på gaden i deres hovedstad, Harare, for at fejre Robert Mugabes formodede afgang.

Han fastholder samtidig, at han "forsigtigt optimistisk" omkring muligheden for, at magtkampen i landet kan blive løst på fredelig facon.

Forhandler om sin fremtid

Præsident Mugabe, som har været i husarrest, siden militæret natten til onsdag tog kontrollen med hovedstaden, har endnu ikke trukket sig fra posten, men ifølge lokale medier er han i gang med at forhandle vilkårene for sin afgang med militæret og regeringspartiet Zanu-PF.

Det var den sydafrikanske præsident, der først kunne meddele, at Mugabe sad i husarrest, efter han onsdag havde talt i telefon med ham.

Der har endnu ikke været nogen officielle udtalelser fra præsident Mugabe eller hans hustru, Grace, som formodes at have forladt landet.