- Jeg tror ikke, at vores strategi på lang sigt vil give det bedste resultat.
Sådan lyder det fra Annika Linde, der sad på posten som Sveriges statsepidemiolog fra 2005-2013.
I et interview med den svenske avis Dagens Nyheter gør hun det klart, at hun tvivler på den svenske coronastrategi. Særligt plejeområdet har været uforberedt på at håndtere en pandemi, mener hun.
Næsten halvdelen af Sveriges coronarelaterede dødsfald har fundet sted blandt plejehjemsbeboere, hvilket har været et ømt punkt for de svenske myndigheder.
Ifølge Linde har de manglet en strategi for, hvordan man holder virusset ude af plejehjemmene.
Besøgsforbud og øget fokus på håndhygiejne er langt fra nok, lyder hendes kritik.
- Det viste sig at være fuldstændig utilstrækkeligt med tanke på den risiko for spredning, der er i forbindelse med den arbejdsgang, man har, når man arbejder med ældrepleje, siger hun.
- Man undervurderede problemet. Det var en klar fejlvurdering.
Forsvarer strategi
Overfor Aftonbladet vurderer Johan Carlson, generaldirektør i Folkhälsomyndigheten, Sveriges pendant til Sundhedsstyrelsen, at den svenske kurs har været god.
- Man kan altid fundere over, om tingene kan gøres bedre, men dybest set synes jeg, at strategien har været god, siger han.
- Vi har sat vores lid til det personlige ansvar, at folk tager det alvorligt og hjælper til.
Han medgiver dog, at der har været klare mangler i forhold til de ældre. De mange døde i ældreplejen er "en tragedie", siger Johan Carlson.
Men ligesom den nuværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, mener han ikke, at ansvaret ligger entydigt hos Folkhälsomyndigheten.
- Det svenske velfærdssystem har ikke håndteret det, der var ikke et tilstrækkeligt beredskab, og det er ikke stærkt nok bygget op, siger han.
Du kan blive meget klogere på den svenske coronastrategi i denne video:
Svært at ændre kurs
Annika Linde peger på, at en større grad af prøvetagning kunne have hjulpet med at holde dødstallet nede og siger, at Sveriges nabolande indtil videre har haft succes med at holde smittetallet nede.
I skrivende stund er der registreret 3.743 personer døde med Covid-19 i Sverige, hvilket svarer til 373 dødsfald per million indbygger. I Danmark og Norge er de tilsvarende tal henholdsvis 95 og 43.
Annika Linde ønsker dog ikke en nedlukning af det svenske samfund, da det efter hendes mening er for sent nu.
Samtidig peger hun på, at hun faktisk tidligere har været tilhænger af den svenske coronastrategi, og at det er nemt at være bagklog.
- Jeg må understrege, at jeg fra start tænkte, at Sveriges strategi lød god, så jeg kan ikke sige: 'Hvad sagde jeg?', siger hun til den svenske avis Expressen.
Særlig svensk strategi
Den svenske coronastrategi har vakt opsigt verden over, for mens lande på stribe har lukket ned, har svenskerne holdt igen med restriktioner.
Derfor har blandt andet barer, folkeskoler og fitnesscentre holdt åbent, mens de svenske myndigheder håber på at kunne opnå flokimmunitet ved at lade virusset sprede sig langsomt i befolkningen.
I et interview med DR i sidste måned forsvarede Sveriges nuværende statsepidemiolog, Anders Tegnell, den svenske strategi. Her pegede han blandt andet på, at andre landes strikse restriktioner kun kan holde i et begrænset tidsrum.
- Efter det bliver man nødt til at finde en anden model, og så kan den svenske være god og meget mere holdbar. I Sverige er den definitivt mere holdbar, lød det fra Anders Tegnell.
Her medgav han dog, at de svenske ældre er blevet ramt hårdt af pandemien, selv om man har forsøgt at beskytte dem.
- Vi har hele tiden peget på, hvor vigtigt det var at beskytte de ældre, og jeg tror ikke, at nogen vidste, at det var så let for smitten at komme ind på plejehjemmene, lød det fra statsepidemiologen.
Selv om det svenske samfund i langt mindre grad har været ramt af nedlukning under coronakrisen, har den globale pandemi stadig gjort ondt på svenskernes økonomi.
Sverige venter i år et budgetunderskud på omkring 283,5 milliarder danske kroner, oplyser Gældskontoret i dag, skriver Ritzau. Det skyldes blandt andet, at det svenske erhvervsliv er ramt, fordi virksomheder har sendt ansatte hjem, og mange virksomheder har været helt eller delvist lukkede, beretter nyhedsbureauet.