- Det tegner ikke det bedste billede af svensk politik.
Sådan lød meldingen her til aften fra Magdalena Andersson.
Syv timer forinden modtog socialdemokraten skulderklap og stående ovationer, da hun skrev sig ind i historiebøgerne som Sveriges første kvindelige statsminister.
Men det blev langt fra den dag, hun havde håbet på.
Her til aften valgte kvinden, der skulle afløse partifællen Stefan Löfven som statsminister, nemlig at trække sig, da regeringskoalitionen mellem Socialdemokraterne og Miljøpartiet faldt fra hinanden.
Magdalena Andersson ønsker fortsat at blive statsminister, men hun vil ikke lede en regering, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved dens legitimitet, siger hun:
Socialdemokratens beslutning skyldes, at hun gerne vil være statsminister - ikke magtesløs mægler i en borgerkrig, lyder vurderingen fra Anna Gaarslev, DR's Europa-korrespondent.
Rød-grøn borgerkrig
Få timer efter den historiske godkendelse af Magdalena Andersson faldt det hele fra hinanden for Socialdemokratene, da hendes regering tabte en vigtig afstemning om Sveriges finanslov.
Et flertal i det svenske parlament, Riksdagen, stemte nemlig i stedet for en blå en af slagsen. Dermed var der lagt op til, at regeringskoalitionen bestående af Socialdemokraterne og Miljøpartiet skulle regere på en finanslov lavet af de borgerlige partier.
Det fik Miljøpartiet til at trække sig fra regeringen, blot få timer efter statsministeren var blevet godkendt i parlamentet – blot een stemme fra at få et flertal imod sig.
Miljøpartiets forklaring på den pludselige exit: De vil ikke administrere en finanslov, som det højreorienterede parti Sverigedemokraterne har haft nogen som helst form for indflydelse på.
Rent formelt betød det ikke, at Magdelena Andersson behøvede at trække sig, men det er det rigtige at gøre, siger hun.
- I henhold til praksis bør en koalitionsregering gå af, hvis et parti forlader regeringen. Det må også gælde, selvom Riksdagen har valgt en ny statsminister, og den nye regering endnu ikke er tiltrådt, lyder det fra Andersson, som nu melder sig klar til at lede en etpartiregering, der kun består af Socialdemokraterne.
Nu er det op til formanden for det svenske parlament - den såkaldte talman, Andreas Norlén - at vurdere, om han igen skal gøre Andersson til en mulig kandidat som statsminister.
Han har i alt fire forsøg til at finde den rette kandidat til posten. Hvis det ikke lykkes nogen af dem at blive godkendt af Riksdagen, skal der udskrives valg i utide.
Det er der ikke tradition for i Sverige, hvor valgene i udgangspunktet finder sted i september hvert fjerde år.
Da der er planlagt valg i september 2022, vil en eventuel ny regering sidde i mindre end et år.
Norlén oplyser i en pressemeddelelse, at han har modtaget og godkendt en afskedsbegæring fra Magdalena Andersson, og at han nu vil tage kontakt til de andre partiledere "for at diskutere situationen".