Svenske kvinder svarer igen på overfald i Stockholm

Fredagens overfald i Stockholm er blevet forsvaret med, at de skete for at "beskytte vores svenske kvinder". Men det er mange svenske kvinder langt fra enige i.

I Sverige er mange kvinder vrede i de her dage.

Årsagen er efterveerne af weekendens begivenheder i Stockholm, hvor unge indvandrere blev angrebet af maskerede mænd.

For flere mænd har angiveligt forsvaret fredagens angreb med, at de gjorde det for at "beskytte vores svenske kvinder".

Men det argument afviser mange af de kvinder. Derfor svarer de nu igen ved at dele billeder af dem selv på sociale medier med hashtagget #inteerkvinna (der betyder "ikke jeres kvinde").

https://twitter.com/ChristinaHoej/status/694199423535050752

- Min krop og mine rettigheder skal ikke anvendes til at retfærdiggøre racistisk had og vold. Jeg er #ikkejereskvinde, skriver Christina Höj Larsen på Twitter.

https://twitter.com/klasskamp/status/693929438422155264

- I taler ikke for mig. Jeg behøver ikke jer, skriver Jenny Bengtsson på Twitter.

Onsdag morgen har mere end 5.000 kvinder lagt billeder op af sig selv i protest mod fredagens angreb.

Da gik flere hundrede mørktklædte mænd til angreb mod personer med et udenlandsk udseende på Sergels Torv og omkring hovedbanegården i Stockholm.

Og det er specielt flyvebladene, der blev delt ud før fredagens overfald, som er problemet.

https://twitter.com/trucho123/status/693164500283957248

I det forklarer gruppen bag, at de selv er nødt til at "uddele den straf, de fortjener". "De" er de nordafrikanske gadebørn, og overfaldene forsvares på sociale medier med, at formålet var at "beskytte svenske kvinder".

Men svenske kvinder er en gruppe, der sagtens kan tale for sig selv. Det mener blandt andre Ann-Sofie Lönngren, der er en af de kvinder, som var med til at starte hashtagget i søndags.

- Vi ønsker at forhindre, at racisterne skaber nogen som helst illusion om, at der findes en kollektiv opbakning til deres handlinger, siger hun til Aftonbladet.

https://www.facebook.com/annsofie.lonngren/posts/10153573370364215

Se i videoen øverst i artiklen en af kvinderne fortælle, hvorfor hun er gået ind i kampen mod overfaldene.