Helt som ventet blev loven om id-kontrol vedtaget i den svenske parlament Riksdagen. 175 stemte for, mens 39 stemte imod lovforslaget. Loven kommer til at vare i tre år, skriver SVT.
Forud for afstemningen blev det diskuteret livligt, om man skulle stemme for eller imod lovforslaget.
Målet for den svenske regering er at begrænse antallet af asylansøgere, og der mener flertallet i Riksdagen, at id-kontrol er en måde at opnå det på.
Som det er blevet beskrevet i medierne tidligere, kan det betyde, at der bliver opstillet en svensk id-kontrol på Kastrup station ved Københavns Lufthavn fra 4. januar 2016.
Rent praktisk betyder det, at man beder alle togrejsende om at stige ud af øresundstoget for at vise pas eller anden id, inden man kan stige på samme tog igen.
Kent Ekeroth fra Sverigedemokraterna foreslog blandt andet, at man også skulle id-kontrollere taxaer på grænsen til Sverige.
- Vi foreslår for eksempel et strikt transportøransvar, som skal kontrollere både pas, id og visum. Og det skal gælde tog, bus, færger og taxaer, sagde Kent Ekeroth fra talerstolen.