Der er fortsat ikke noget resultat fra klima-topmødet COP24, der foregår i den polske by Katowice.
Topmødet skulle efter planen have været afsluttet i aftes, men det kniber fortsat med at forene de omkring 200 lande om en samlet erklæring.
Et af de største slagsmål ved COP24 er, hvad man skal stille op med konklusionerne i den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).
Rapporten beskriver, at der er behov for en reduktion i de globale CO2-udledninger på 45 procent de næste 12 år, hvis den globale opvarmning skal holdes på 1,5 grader.
Bevæger sig i den rigtige retning
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) vendte fredag tilbage til Katowice. Han mener, at forhandlingerne bevæger sig "i rigtig retning".
- Men der er stadig udfordringer. På en række områder presser vi på for, at vi får øget ambitionsniveauet, siger ministeren.
Den tyske miljøminister, Svenja Schulze, erklærede sig tidligere på dagen for optimist.
- Nogle personer er stadig utilfredse, men helt generelt ser det godt ud. Jeg tror, at vi klarer den til sidst, men ikke alle er tilfredse endnu, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der er en række følsomme emner i forhandlingerne.
Et af dem handler om rige landes finansiering af klimatiltag i ulande. De rige lande har forpligtet sig til at yde 100 milliarder dollar - omkring 650 milliarder kroner - i støtte hvert år fra 2020. Men der er stor uenighed om, hvad der kan tælles med som støtte.
Et andet emne er ambitioner - altså i hvor høj grad landene skal give klarere udtryk for, at de vil skærpe deres nationale klimamål. Også spørgsmålet om, hvor stor en byrde ulande skal bære, er svært.
Og så er der altså det største problem omkring den seneste rapport fra FN's Klimapanel om behovet for at reducere de globale CO2-udledninger. Fire olieproducerende lande - USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait - har nægtet at byde rapporten "velkommen". De vil "notere" sig den.
/ Ritzau