Begge parter beskylder den anden for at forårsage hændelserne, og kollisionerne har generelt øget spændingerne mellem de to lande i området.
Men ifølge Andreas Bøje Forsby, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er stridighederne mellem de to lande bestemt ikke ny.
- Det er en konflikt, der har stået på længe, men den er intensiveret siden sommer, siger han.
Strid om havressourcer
Andreas Bøje Forsby forklarer, at striden i korte træk handler om en række småøer og de maritime rettigheder til at udnytte havet omkring øerne i Det Sydkinesiske Hav, hvor skibene kolliderede søndag.
Begge lande gør krav på områderne og er derfor uenige om, hvem der har ret til dem.
Områderne er interessante for landene af flere årsager, forklarer Andreas Bøje Forsby.
- De to landes fiskere vil gerne have adgang til de maritime ressourcer i området. Derudover vil landenes energiselskaber gerne udnytte havbunden til at udvinde olie- og gasreserver, siger han.
Andreas Bøje Forsby vurderer desuden, at Kina ønsker at kunne udøve strategisk kontrol over Det Sydkinesiske Hav i sine bestræbelser på at blive en maritim stormagt.
Konflikten er intensiveret siden sommer
Her er en håndfuld filippinske marinesoldater stationeret på et udtjent krigsskib ved navn Sierra Madre, forklarer Andreas Bøje Forsby.
Skibet lod Filippinerne bevidst støde på grund i 1999 for at gøre krav på det maritime område omkring Second Thomas Shoal.
Du kan se, hvor småøen Second Thomas Shoal ligger i Det Sydkinesiske Hav på kortet nedenfor:
- Soldaterne skal med jævne mellemrum have friske forsyninger, og marinesoldater skal indimellem udskiftes, siger Andreas Bøje Forsby.
Men på det seneste har Kina gjort det særdeles svært for de filippinske forsyningsskibe at nå frem til Sierra Madre, forklarer han.
- I weekenden forsøgte kinesiske kystbevogtningsskibe at blokere de filippinske forsyningsskibe fysisk, hvilket førte til kollisionerne.
Søndagens hændelser har øget spændingerne mellem de to lande i en konflikt, der ifølge Andreas Bøje Forsby er intensiveret siden sommer.
- I august brugte kineserne vandkanoner til at forhindre de filippinske forsyningsskibe i at nå frem.
- Kina satte desuden for nylig en flydespærring op i havet omkring en anden ø, for at hindre filippinske fiskere i at få adgang til området. Det lykkedes dog filippinerne at ødelægge afspærringen, siger han.
Ny USA-venlig præsident
Sidste sommer fik Filippinerne en ny regering, hvor Ferdinand ”Bongbong” Marcos satte sig i præsidentstolen.
Andreas Bøje Forsby vurderer, at landets relativt nye statsoverhoved har medvirket til at øge den anspændte diplomatiske situation mellem Filippinerne og Kina.
- Siden Ferdinand ”Bongbong” Marcos kom til magten har han gradvist vendt Kina ryggen, mens han omvendt har orienteret sig stærkere mod USA, som er Filippinernes traditionelle allierede.
- Det er blandt andet kommet til udtryk i Det Sydkinesiske Hav, hvor Filippinernes linje over for Kina er blevet mere kontant. Landet har stået langt stærkere på sine rettigheder i området, siger han.
Ferdinand ”Bongbong” Marcos’ linje står ifølge Andreas Bøje Forsby i stærk kontrast til den tidligere præsident Rodrigo Duterte, som ofte havde svært ved at beslutte sig for, hvilket ben han skulle stå på i spørgsmål, der vedrørte forholdene til Kina og USA.
En kendelse fra den internationale voldgiftsdomstol i Haag fra 2016 underkendte Kinas vidtgående krav i Det Sydkinesiske Hav. Omvendt støttede kendelsen om op Filippinernes krav.
Kina har nægtet at følge kendelsen.