"I dag har vi været vidne til en sejr for klimaretfærdighed af episke proportioner."
Sådan lød reaktionen fra Vanuatus premierminister, Ishmael Kalsakau, da FN's generalforsamling onsdag havde vedtaget en resolution, som østaten har kæmpet for i årevis.
Resolutionen beder Den Internationale Domstol i hollandske Haag om at afklare staters forpligtelser til at tackle klimakrisen - og udpege konsekvenser, hvis forpligtelserne ikke bliver overholdt.
- Sådan en vurdering kan hjælpe Generalforsamlingen, FN og medlemslande til at tage de modigere og kraftigere klimahandlinger, som verden desperat har brug for, siger FN's generalsekretær, António Guterres.
USA og Kina ikke med
Det var oprindeligt en gruppe studerende fra Fiji, der for fire år siden tog initiativ til FN-resolutionen, som Vanuatu har taget videre i systemet. Vanuatu bliver presset af klimaforandringer på flere måder: Både stigende vandstand og mere ekstremt vejr truer østatens eksistens.
Over 130 lande støtter FN-resolutionen - dog med verdens største udledere af CO2, USA og Kina, som markante undtagelser.
Vurderingen fra domstolen i Haag vil ikke være juridisk bindende, men den kan alligevel få vidtrækkende konsekvenser.
- En afgørelse fra Den Internationale Domstol kunne få stor indflydelse på domstole rundt om i verden, der modtager et stigende antal sager om klimaforandringer, siger Michael Gerrard, som leder Columbia University's Sabin Center for Climate Change Law til Reuters.
Styrket i forhandlinger
Dommerne i Haags udlægning ventes også at styrke sårbare staters position i fremtidige forhandlinger om kompensation for de klimaskader, som andres landes udledninger har medført.
For eksempel er Vanuatu i den seneste tid blevet ramt af tropiske orkaner, som har medført skader, der sandsynligvis vil beløbe sig til over halvdelen af landets bruttonationalprodukt. Staten i Stillehavet har altid haft risiko for orkaner. Men forskere siger, at klimaforandringerne fører til flere og kraftigere orkaner.
Advokater, der støtter resolutionen, glæder sig til at blive klogere på, hvad verdens lande egentlig lovede hinanden, da de indgik Paris-aftalen på klimatopmødet i 2015.
- Hvis du spørger ti internationale miljøadvokater i god tro, om det, der sker med udledninger i mange stater, er ulovligt i henhold til Paris-aftalen, så vil du opleve ægte splittelse, siger Jorge Viñuales, der er professor i jura og miljøpolitik ved Cambridge University til BBC.