Natos nye fremskudte tilstedeværelse tæt på Rusland har ingen tidsbegrænsning.
Det siger forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, fredag aften, efter at Nato på et topmøde i Warszawa formelt har besluttet at udstationere fire bataljoner i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen.
- Det gør det klart, at et angreb på én allieret vil blive betragtet som et angreb på hele alliancen, siger Jens Stoltenberg.
Han forklarer, at den nye Nato-beslutning er udløst af Ruslands brug af militær magt i Europa, hvor russerne for to år siden annekterede den ukrainske halvø Krim.
Samlet ventes de fire Nato-bataljoner i medlemslandene tæt på Rusland at bestå af op imod 4000 soldater.
Danmark vil deltage med op til 200 soldater i Natos fremskudte bataljon sammen med briterne i Estland, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på topmødet i Warszawa.
Forsvarsalliancens stats- og regeringschefer har desuden godkendt, at også et cyberangreb kan udløse Nato-pagtens artikel fem, der fastslår, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.
- Det er et klart signal om, at vi styrker vores kollektive forsvar på alle områder, siger Jens Stoltenberg.
Nato ønsker dialog med Rusland blandt andet for at undgå misforståelser og uheld.
- Rusland er vores største nabo. Det er et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd. Og det spiller en vigtig rolle i udfordringer for sikkerheden i og omkring Europa, siger Nato-chefen.
Derfor afholdes der på onsdag i den kommende uge et møde i det såkaldte Nato-Rusland råd i Bruxelles.
Her vil Nato orientere den russiske Nato-ambassadør, Alexander Grusjko, om resultaterne fra topmødet i Warszawa.
/ritzau/