Kampråbet 'kvinde - liv - frihed' breder sig fra de iranske gader og hele vejen ind i Europa-Parlamentet.
Ordene er blevet symbolet for de iranske protester mod det islamiske styre og blev sagt på parlamentets talerstol tirsdag.
Den irakisk-fødte svenske politiker Abir Al-Sahlani viste sin solidaritet og sympati med demonstranterne i Iran med sine ord og en særlig gestus.
Ligesom mange af kvinderne i Iran har gjort det, klippede hun sit hår af.
- Vi, folk og borgere i EU, forlanger straks et betingelsesløst stop for volden mod alle kvinder og mænd i Iran. Indtil Iran er frit, vil vores vrede være større end undertrykkernes. Indtil kvinderne i Iran er fri, så står vi sammen med jer, sagde Al-Sahlani og tog sin medbragte saks frem og klippede sit lange hår af.
Derefter sluttede hun med ordene:
- Zan, Zendegi, Azadi. Kvinde, liv, frihed.
Håret ryger i protest
Store demonstrationer har de seneste snart tre uger bredt sig til det meste af Iran.
Det bliver beskrevet, hvordan kvinder til demonstrationerne brænder deres tørklæde, klipper håret af, råber slagord mod styret og river billeder af Irans øverste leder Ayatollah Khamenei itu.
- Der har dagligt været iranske kvinder de seneste tre uger, der klipper deres hår af i protest, siger iranskfødte Misha Zand, der er cand.mag i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet og har beskæftiget sig med iranske forhold i 16 år.
Selvom hårafklipning i Iran eller på en europæisk talerstol måske ikke rykker noget politisk her og nu, er det et kraftigt signal at sende, mener Helle Malmvig, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på Mellemøsten.
- Det er et ret vildt symbol. Iranske kvinder gør det som en direkte protest mod styret, der vil have dem til at dække sig til.
Og så har det en særlig betydning, når det kommer fra Vesten, hvor håret har højstatus som et symbol på styrke, kvindelighed og ungdommelighed, siger Helle Malmvig.
- Når personer i Vesten klipper deres hår af, viser man, at man står i solidaritet med iranske kvinder og er villig til at bringe et stort offer, siger Helle Malmvig og tilføjer:
- Enhver kvinde ved, at det tager årevis at få langt hår. Mister man sit hår, kan man have følelse af at miste sin identitet, så jeg ser det som meget kraftfulde handlinger.
- •
Demonstrationerne begyndte, efter en 22-årige iransk-kurdiske kvinde, Jina Mahsa Amini, døde i politiets varetægt den 16. september i år.
- •
Hun blev tilbageholdt af moralpolitiet for ikke at følge den islamiske republiks regler for tildækning af kvinders hår og blev angiveligt udsat for vold mod sit hoved, der førte til hendes død.
- •
Moralpolitiet afviser beskyldningerne og hævder, at Jina Mahsa Amini var syg og faldt om.
EU overvejer sanktioner
Demonstrationerne var på dagsordenen i Europa-Parlamentet tirsdag, hvor medlemmer af parlamentet og EU's udenrigschef Josep Borrell diskuterede modstanden mod landets islamiske regime.
- På gaderne i Iran har undertrykkelsen af demonstranterne efterladt dusinvis mennesker dræbt, siger udenrigschefen og tilføjer:
- Borgere i Iran har ligesom alle andre steder retten til at protestere fredeligt. Så enkelt er det. Det er tydeligt, at den ret ikke er blevet overholdt.
Det skal der ifølge Josep Borrell rettes op på.
- Sammen med medlemslandene vil vi fortsætte med at overveje alle de muligheder, vi har til rådighed, inklusiv sanktioner for at adressere drabet på Mahsa Amini og den måde, iranske sikkerhedsstyrker har reageret på demonstrationen, siger han.
Verden bakker op
I sympati med det iranske folk har man i en lang række storbyer også kunnet høre ordene 'kvinde, liv, frihed' blive råbt.
Verden over er der blevet afholdt demonstrationer. Heriblandt i storbyer som Rom, Zürich, Paris, London, Sydney, New York, København og Toronto.
I sidstnævnte anslog politiet, at 50.000 personer deltog.
Selvom internettet meget af tiden er lukket i Iran, kan informationer om de verdensomspændende protester formentlig stadig nå iranerne, så de ved, at de har opbakning fra omverdenen.
- Ideen er at skabe opmærksomhed i de pågældende lande, så bevidstheden om protesterne ikke dør eller bliver overskygget af andre krige og konflikter, siger Iran-kender Misha Zand.
I især Frankrig, USA og Canada har støtten til det iranske folk været stærk, hvilket er vigtigt for de iranere, der kæmper mod styret, mener Helle Malmvig fra DIIS.
- Jeg har været i kontakt med flere iranere, der beskriver, at det psykologisk betyder meget, at verden følger med og sender en solidaritetserklæring, siger hun.
Derfor kan tre små ord 'Kvinde, liv, frihed' have en stor indvirkning for det iranske folk.