Steffen Kretz er korrespondent i USAs hovedstad, Washington D.C., og dækker amerikanske forhold i alle dele af landet.
Steffen Kretz har rapporteret for DR fra alle dele af verden.
Han har tidligere været udstationeret som korrespondent i Mellemøsten, dækket klimaforandringer på alle kontinenter, og han har været vært og redaktør for udenrigsmagasinet Horisont og i en længere årrække ankermand på Søndagsmagasinet, TV-Avisen og DRs politiske valgprogrammer.
Steffen Kretz har interviewet en snes præsidenter, statsoverhoveder og andre ledere blandt andet i DR's store, internationale interviewserie, De Skrev Historie, som siden blev udsendt på tv-stationer mange steder i verden.
Privat er Steffen Kretz gift med DR's anden korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.