Selvom det er positivt, at Rusland og USA er blevet enige om en ny fredsplan for Syrien, så er det for tidligt at glæde sig.
Det mener DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Vi er et skridt nærmere, men om det bliver til en afslutning på konflikten, det er for tidligt at sige. Der er så mange ting og interessenter, der skal tages i ed. Der er mange ting, der skal gå op, men det er en begyndelse, siger han.
Samme melding kommer fra Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
- På baggrund af de erfaringer, vi har haft de forløbne år og seneste for et halvt år siden, så skal det være meget forsigtig optimisme, fordi der skal ganske lidt til, før en aftale falder til jorden. Det kan den gøre meget hurtigt, siger han.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen vil det først stå mere klart mandag eller tirsdag, når man finder ud af, om våbenhvilen rent faktisk træder i kraft.
Våbenhvilen skal efter planen træde i kraft fra på mandag, hvor den syriske regering blandt andet skal indstille sine luftangreb mod udvalgte områder, som oppositionen kontrollerer.
Det er en del af en større plan for at stoppe kamphandlingerne i Syrien. Hvis våbenhvilen holder i syv dage, så er russerne og amerikanerne klar til at lave en fælles militærindsats målrettet mod Jabhat Fateh al-Sham, der tidligere hed al-Nusra-fronten, og Islamisk Stat.
Ifølge USA's udenrigsminister, John Kerry, kan det danne grundlag for en fredsaftale.
En række svage punkter
Men det er ikke første gang, at parterne forsøger sig med en fredsplan for det borgerkrigshærgede Syrien. Netop derfor er det svært at forudsige, om det denne gang kommer til at holde.
- Aftalen i februar brød sammen allerede omkring halvanden måned efter, og alt gik i stå igen i april. Dog ser det mere lovende ud denne gang, fordi russerne og amerikanerne er enige om at samarbejde. Men der er mange af dem, der kæmper i Syrien, der skal være enige, siger Steffen Gram og uddyber:
- Blandt andet skal Assad-regeringen stoppe med at bombe. Sidste gang der var en aftale, skulle russerne også få Assad til at lade være med at angribe og bombe. Og hvad skete der? Russerne og Assad i kombination gik til angreb, forklarer han.
Derudover er spørgsmålet om, hvorvidt man kan få oprørsgrupperne, som er en blandet flok, til at gå med på aftalen.
Her nævner Steffen Gram organisationen Jabhat Fateh al-Sham, der tidligere hed al-Nusra-fronten, som et stort svagt punkt, fordi man ikke ved, hvordan man definerer organisationen. Den er i øjeblikket delvist integreret især i Aleppo med de vestligt støttede oprørere.
- Her er det helt afgørende, at parterne bliver skilt ad, hvis denne her aftale skal holde. Det vil sige, at de vestligt støttede oprørere skal skille sig af med den stærkeste komponent i kampen mod præsident Assad. Spørgsmålet er hvordan, siger han.