Steffen Gram: Mange afroamerikanere lever i samfund, hvor det er risikabelt at være sort

For tredje dag i træk er der voldsomme demonstrationer efter drabet på en ubevæbnet, sort mand.

Demonstranter har sat ild til flere bygninger i Minneapolis og andre byer rundt omkring i USA. (Foto: © KEREM YUCEL, Scanpix)

Torsdagen var præget af demonstrationer i flere amerikanske delstater.

Demonstrationer, der er en reaktion på en særdeles voldsom anholdelse i byen Minneapolis, som resulterede i 46-årige George Floyds død.

George Floyd - en sort, ubevæbnet mand - døde på hospitalet, efter at en hvid politibetjent havde siddet med sit knæ på mandens hals i flere minutter.

Det er blot den seneste hændelse i USA, der har fået massevis af demonstranter på gaden.

Og den slags bliver ved med at ske, fordi der i USA regelmæssigt er overgreb på afroamerikanske mænd, siger DR's internationale korrespondent Steffen Gram, der er også er tidligere korrespondent i USA.

- Mange afroamerikanere lever i samfund, hvor det er risikabelt at være sort. Og hvor eksempelvis politifolk ofte hverken bliver retsforfulgt eller dømt, når sorte er døde i deres varetægt eller er blevet skudt af dem.

  • I byen Minneapolis har demonstranter sat ild til flere bygninger. (Foto: © KEREM YUCEL, Scanpix)
  • Hundredvis af demonstranter har været på gaden... (Foto: © KEREM YUCEL, Scanpix)
  • ... og også i nabobyen St. Paul, hvor politiet har affyret tåregas. (Foto: © Craig Lassig, Scanpix)
  • I New York City har der også været demonstrationer. Her bliver en kvinde anholdt. (Foto: © Johannes Eisele, Scanpix)
1 / 4

I USA opstod aktivistbevægelsen Black Lives Matter i 2013 i kølvandet på, at en betjent blev frikendt for drabet på en 17-årig afroamerikaner.

Det er svært at finde en fyldestgørende oversigt over hvor mange ubevæbnede sorte, der er blevet dræbt af politiet, siden eksempelvis Black Lives Matters blev stiftet, og hvor mange af sagerne, der er endt uden en sigtelse af betjentene.

Men alene fra juli 2014 til november 2015 er mindst 14 mennesker blevet dræbt, da de var i politiets varetægt.

Flere sager inden for kort tid

Udover George Floyd har USA på kort tid oplevet flere brutale sager.

I denne måned åbnede FBI en efterforskning af drabet på den kvindelige, sorte sygeplejerske Breonna Taylor, der i marts blev skudt otte gange af tre betjente, som trængte ind i hendes lejlighed i forbindelse med en narkoefterforskning.

I maj har også sagen om 25-årige Ahmaud Arbery skabt stor vrede. Arbery blev dræbt af skud 23. februar nær sit hjem i Brunswick, Georgia, på en løbetur. Men først efter 74 dage blev de to mistænkte, Gregory McMichael og Travis McMichael, varetægtsfængslet. Siden har en video af drabet cirkuleret på nettet og skabt stor debat.

  • De sidste tre dage har der været protester over drabet på 46-årige George Floyd. (Foto: © Stephen Maturen, Scanpix)
  • Tusindvis af mennesker har bedt myndighederne om at retsforfølge betjentene. (Foto: © Stephen Maturen, Scanpix)
  • I mange af sagerne med politidrab bliver betjentene ikke retsforfulgt eller dømt. (Foto: © Stephen Maturen, Scanpix)
1 / 3

Sagerne kommer samtidig med, at man i USA har en debat, hvor der de sidste tre-fire år er begyndt at blive lukket op for holdninger, som ikke tidligere er blevet luftet, forklarer Steffen Gram:

- Det er holdninger, der er blevet legitime, og som blandt andet bliver det af den politiske debat, der kommer ud af konfrontationerne mellem højre- og venstrefløjen. Går man tilbage til tidligere episoder, har præsident Trump eksempelvis udtalt, at der ved sammenstød mellem borgerretsaktivister, højreorienterede aktivister og nynazister var ”gode folk på begge sider”. Der er en betændt debat, man ikke har haft i mange år i USA, under denne her præsidentperiode.

Vil undersøge om betjente kan anklages

Det er ikke kun demonstranterne i Minneapolis og Black Lives Matter, der har fået nok af den slags drab.

FN's menneskerettighedsråd har fordømt drabet på George Floyd og kalder på "seriøs handling for at stoppe det amerikanske politis drab på ubevæbnede afro-amerikanere".

I sagen om George Floyd er betjenten, der sad med knæet på den sorte mands hals i flere minutter, nu selv blevet anholdt og sigtet for blandt andet manddrab. De tre andre betjente, som var til stede, ventes også at blive sigtet i sagen.

Betjentene blev filmet, mens Floyd flere gange siger, at han ikke kan trække vejret.

  • Som San Francisco 49ers-spiller satte Colin Kaepernick (th.) sig på knæ sammen med holdkammeraten Eric Reid under den amerikanske nationalmelodi i 2016, mens resten af stadion stod op. (Foto: © Marcio Jose Sanchez, Copyright 2017 The Associated Press. All rights reserved.)
  • Et stilbillede fra videoen, der viser betjenten med knæet på George Floyds hals. (Foto: © DARNELLA FRAZIER © Scanpix)
  • Efter George Floyds død har mange demonstranter i USA's gader taget Colin Kaepernicks protestform med at knæle til sig. (Foto: © mark Ralston, Scanpix)
  • Colin Kaepernicks knælende protest inspirerer også lige nu sportsudøvere verden over. Her er det Borussia Moenchengladbach-spilleren Marcus Thuram, som fejrer en scoring i en Bundesliga-kamp. (Foto: © pool, Scanpix)
  • Dortmunds Jaden Sancho fejrer her en scoring. På hans T-shirt står der 'Justice for George Floyd'. (Foto: © Lars Baron, Scanpix)
1 / 5