I nat affyrede to amerikanske krigsskibe 59 krydsermissiler mod en syrisk luftbase nær Homs i Syrien.
Basen blev ifølge Det Syriske Observatorium nærmest destrueret og mindst fire soldater dræbt.
Angrebet fandt sted som reaktion på det giftgasangreb, som i tirsdags dræbte 86 og sårede adskillige i den nordlige Idlib-provins i Syrien - selvom styret afviser, at de kastede giftgassen.
Det er første gang, at amerikanerne angriber syriske regeringsstyrker, siden krigen i Syrien begyndte - et markant skift, vurderer DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Trumps beslutning om at angribe en syrisk militærbase viser, at der er en ny præsident i Washington, som er klar til at gribe ind på en anden måde, end Obama havde været, og det ændrer dynamikken i Syrien.
Hør Trumps tale forud for angrebet i videoen her:
Klar til at gå hele vejen
USA har ved angrebet demonstreret, at de er klar til at ændre sin rolle. Nu vil det vise sig, hvilken form den ændring vil tage, vurderer Steffen Gram.
- Det her er en demonstration over for Assad og hans allierede i Rusland og Iran, at det er, hvad amerikanerne er klar til at gøre og vil gøre igen, hvis de bryder reglerne, og hvis Assad fortsætter intimideringen af civilbefolkningen.
- Det, Assad har gjort med de her angreb, er at vise civilbefolkningen, at ”se, hvad jeg kan gøre ved jer. Og hvem kommer og hjælper jer? Der er ingen. I er overladt til min nåde og barmhjertighed”. Og det der, hvor amerikanerne nu – under Trump - er ude og sige, at det står vi ikke model til. Civilbefolkningen skal beskyttes.
En sådan beskyttelse kan blandt andet tage form af såkaldte no-flyzoner, som er under international beskyttelse.
- Det vil kræve et stort militærapparat, men alene det, at amerikanerne har ageret nu, kan indikere overfor Syrien, at de gik for langt, siger Steffen Gram.
Afventer Rusland
Rusland har som følge af angrebet meddelt, at de vil indkalde til et ekstraordinært hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd.
De kalder angrebet for en mulig amerikansk aggression overfor et andet FN-land, ligesom en talsmand også sår tvivl om det fremtidige samarbejde mellem Rusland og USA i Syrien. Rusland afviser også, at Syrien skulle have kemiske våben.
Hvad Rusland ellers har tænkt sig at gøre ved sagen, er endnu uvist, siger Steffen Gram.
- Lige inden det blev meddelt, at krydsermissilerne blev sendt afsted, var den russiske viceambassadør til FN ude og advare mod, at det kunne få konsekvenser.
Nu er det sket, så er spørgsmålet hvilke konsekvenser russerne kan stille op, hvad de i virkeligheden vil gøre. Russerne blev adviseret om, at det ville ske, men blev ikke spurgt om lov, så der ligger også en ny dimension i konflikten om Syrien.