Der var drama til det sidste i den store russiske digter Aleksandr Pusjkins liv. Han havde mange affærer, var tit på kant med zar-magten og han døde ung i 1837 kort efter en duel.
Intetanende mange år efter sin død er han nu centrum for en strid i den ukrainske havneby Odesa.
Her har Italienske og franske arkitekter boltret sig og skabt rosa og beige bygninger fyldt med ornamenter og søjler. Odesa har sin egen sydlandske stemning og ligner ikke rigtig nogle andre steder i Ukraine.
Her sidder Pusjkin på sin opsats og kigger ned langs en boulevard med store træer ud mod Odesas havn.
Men regionen Odesa har besluttet, at Pusjkin er blandt nitten skulpturer, der skal stuves af vejen.
- Det er en skam
- Det er en skam, siger en dame, der er i gang med at tage et foto af digteren.
- Men måske er det bedre, end at han bliver udsat for hærværk, tilføjer hun.
Tanken er nærliggende. Andre steder i byen er Pusjkins billede i flisebelægningen blevet overhældt med rød maling.
Odesa-regionens beslutning om at fjerne Pusjkin-skulpturen er en del af Ukraines afkolonialisering.
Det er en proces, der har været i gang længe. Lenin-statuer er blvet revet ned, og mange gader har fået nye navne.
- Rusland bekæmpede vores forfattere, filosoffer og kunstnere
Men processen er forstærket af Ruslands angreb på Ukraine. Med mere lovgivning og hos nogle et stort engagement.
Zoja Kazanzhy, lokal journalist og kommentator, mener, at beslutningen om at sende Pusjkin på depot er helt rigtig.
- Ukraine har været en koloni, og Rusland bekæmpede vores forfattere, filosoffer og kunstnere, siger hun.
Hun mener, at det russiske imperium satte sit fingeraftryk i form af monumenter som det af Pusjkin alle vegne.
- Det var på samme som med Lenin-gader, de var også overalt, siger Zoja Kazanzhy.
Et spørgsmål om overlevelse
Krigen har gjort forsvaret af ukrainsk kultur mod russisk imperialisme endnu mere påtrængende for hende.
- Det er et spørgsmål om sikkerhed, om overlevelse, siger hun.
Men hun vil ikke mødes ved Pusjkin-statauen, selv om jeg tænker, at det ville være et oplagt sted for interviewet.
Det kunne måske virke provokerende på nogen, frygter hun.
Så i stedet møder jeg hende på en central plads, hvor en statue af Katarina den Store tidligere stod.
Her har den ukrainske afkolonialisering også ændret bybilledet.
Kejserinde pillet ned
Her stod tidligere et stort monument, der skulle markere byens grundlæggelse.
Kejserinden var centrum i værket, men hun er pillet ned. En sen aften i december 2022 blev statuen hejst væk.
Det skete, efter at aktivister havde protesteret mod hende ved at trække en hætte over hendes hoved og binde et reb med en løkke til hendes hånd.
I stedet er den cirkelrunde plads nu dækket af små ukrainske flag til minde om soldater, der er dræbt i krigen.
Katerina Biletina, en lokal kunstner, kæmper imod, at Odesa skal af med Pusjkin.
Hun har været med til at sende et bekymret brev til Unesco, FN's organisation, der blandt andet arbejder for at beskytte kultur.
- Odesa mister sin kultur
Heller ikke hun vil mødes ved statuen af frygt for ubehagelige reaktioner fra tilfældige tilhørere til vores samtale. Hun får ubehagelige beskeder på Facebook på grund af hendes offentlige holdning til, at statuen bør blive, fortæller hun.
- Dét skulle du ikke have gjort, skrev en dame til mig, fortæller hun.
Katerina Biletina og de andre underskrivere beder Unesco henvende sig til den ukrainske præsident og bede om, at han sætter beslutningen på pause.
- Odesa mister sin kultur, selve ideen med dette sted, siger Katerina.
- Forfatterne skabte myten om Odesa, siger Katerina og fortæller, at hendes mor flyttede fra russiske Jekaterinburg i Ural til Odesa i 70’erne, netop fordi hun ville opleve byens særlige stemning.
- Vi skal beholde den kultur, vi har. I det mindste indtil krigen er slut, og alle er faldet mere til ro, siger hun.
Og så kan Katerina ikke se, hvad der er galt med Pusjkin, hvis begrundelsen for at fjerne statuen af ham er at lægge afstand til det russiske imperium.
Hun påpeger, at Pusjkin kom på kant med zarmagten, fordi han også skrev politisk, og han blev forvist for det.
I brevet henviser underskriverne til, at Unesco i 2023 anerkendte Odesa og samtidig satte byen på en liste for verdensarv i fare.
Det skete som en reaktion på russiske missil- og droneangreb på byens historiske centrum og havneområdet.
- Nu er der en ny trussel mod byens arv, lyder det i brevet til Unesco.
Truslen er det regionale styres beslutning om at fjerne monumenter som det med Pusjkin.
Det der er på spil for underskriverne, er Odesas universelle værdi.
- Odesa er en smeltedigel af kulturer, en kosmopolitisk by, lyder det videre.
Dem der vil beholde statuer skader Ukraine
Zoja Kazanzhy, der vil have Pusjkin-statuen væk, synes, at underskriverne skader Ukraine med det brev.
- Det er en intern diskussion, og det er ikke første gang, vi diskuterer det.
Hun påpeger, at statuerne i øvrigt ikke bliver ødelagt, men kommer i depot.
- Så kan Pusjkin komme tilbage - om 50 år måske? spørger jeg.
- Måske.
- Men vi er et land, der er på vej ud af den koloniale råddenskab.
- Det handler om at få ryddet op. De er ikke vores helte, siger hun om Pusjkin og andre kulturpersoner, som minder om det russiske imperium, siger hun.
For Katerina handler Pusjkin som en del af Odesa om kultur, ikke om politik - og også om retten til at diskutere emnet uden at blive misforstået som en, der går Ruslands ærinde.
- Odesa er en ukrainsk by, forsikrer hun
Det kan måske virke som en overflødig konstatering at sige, at Odesa er ukrainsk.
Men på sin årlige pressekonference ved årets slutning sidste år sagde den russiske præsident Vladimir Putin, at Odesa er en russisk by.
- Det ved vi. Alle ved det. Men de har fundet på alt muligt historisk sludder, lød budskabet fra den russiske præsident.
- Jeg har aldrig støttet Rusland, siger Katerina.
- Man kan ikke sige mig noget på, siger hun og fremhæver, at en del af hendes kunstneriske projekt er at portrættere kendte og ukendte ukrainere i ukrainske folkedragter.
- Her er masser af problemer, korruption, byen forfalder, men ingen ønsker at bo i Rusland.