Det tog de 27 EU-landes ledere fire minutter at godkende planen for, hvordan EU vil forhandle med Storbritannien, nu hvor landet ønsker at forlade det europæiske samarbejde.
Det fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter dagens brexit-topmøde i Bruxelles.
- Det tog vel fire minutter, men det er jo ikke det afgørende. Det er jo nok de mange timer, der er brugt inden på at få de 27 tilbageværende lande til at se ens på, hvad vi gør nu. Det er lykkedes, og det er jeg rigtig glad for, siger han.
- Det er vigtigt, at vi holder sammen, og at der er en klar forhandlingslinje, og det er der nu.
Næste brexit-kapitel vendes nok til efteråret
EU-landene ønsker klarhed på tre områder, før forhandlingerne om den fremtidige relation mellem EU og Storbritannien kan starte.
Det handler for det første om, hvilke rettigheder der fremover skal gælde for de EU-borgere, der i dag bor i Storbritannien, og de briter, som bor i de forskellige EU-lande. I alt omkring 4,5 millioner mennesker.
For det andet gælder det økonomien, hvor Storbritannien i dag betaler til EU-budgettet.
For det tredje gælder det spørgsmålet om, hvordan kontrollen fremover skal foregå på den landfaste grænse mellem EU-landet Irland og britiske Nordirland.
Tidligere i dag ville formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ikke sætte en tidshorisont på, hvornår den del af forhandlingerne er kommet så langt, at parterne kan begynde forhandlingerne om deres fremtidige relation.
- Det er for tidligt at spekulere i, hvornår dette sker, men det er vigtigt at understrege, at det er os EU-ledere, der skal vurdere og beslutte, om de nødvendige fremskridt sker. Alle 27 EU-lande skal være enige om dette, sagde Donald Tusk.
I forhold til tidsplanen er den danske statsminister lidt mere konkret.
- I den mest optimistiske køreplan, kommer man vel ud på sensommeren, det tidligere efterår, før man kan tage det store skridt to, siger Løkke og henviser til, hvornår parterne kan begynde at tale om deres fremtidige forhold - herunder nye handelsaftaler.
Han afviser samtidig en situation, hvor EU og Storbritannien slet ikke kan blive enige om en exit-plan.
- Det er slet ikke et scenarie, siger han.
Danmark vil sikre fiskeriet
Dagens topmøde har statsministeren også brugt på at sikre dansk fiskeri efter brexit.
- Jeg har brugt dagen i dag til at understrege, at det er vigtigt at forstå, at nogle lande er mere eksponeret over det, der nu skal ske, end andre. Det gælder også nogle sektorer for eksempel den danske fiskerisektor, siger Lars Løkke Rasmussen.
Danske og franske fiskere står for 50 procent af EU's fiskeri i britisk farvand i dag, men det er usikkert, om de kan få adgang til området efter brexit.
Statsministeren fortæller, at der i Danmark er lavet et "setup" med medarbejdere fra ministerierne, som hele tiden følger med i, hvordan forhandlingerne går, så danske interesser bliver varetaget.
- Det er også derfor, at vi bruger ret mange kræfter i øjeblikket på at række ud til de EU-lande, der er i samme båd som os. Det gælder for eksempel fiskerispørgsmålet, hvor der i virkeligheden er syv-otte af de 27 EU-lande, som har det her problem til fælles, siger statsministeren.
Byder Lægemiddelagenturet velkommen
Også den fremtidige placering af de to store EU-agenturer, EU's lægemiddelagentur og EU's bankagenturet, som i dag har hjemme i Storbritannien, blev diskuteret på dagens topmøde.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at stort set alle lande har rakt hånden op og sagt, "det vil være rart, hvis vi kunne få et af de agenturer, der nu skal flyttes", siger Løkke.
Det gælder også Danmark.
- Jeg har selvfølgelig betonet, hvad der er vigtigt: At det sker ud fra et sæt objektive kriterier, hvor man også kigger på faglighed, og det er selvfølgelig vigtigt for ikke at gamble med patienternes sikkerhed. Det har så den implikation, at vi ud fra en faglig vurdering har et meget stærkt tilbud fra dansk side, fordi vi har så stærk en lægemiddelindustri i Danmark, siger han.
Men statsministeren understreger, at også placeringen af agenturerne efter brexit er et politisk spørgsmål.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi har afgivet et meget stærkt dansk bud, og hvis man går ind i det her med fagligheden i behold, vil København stå meget stærkt, men jeg er heller ikke blind for, at det her nok også en politisk beslutning, lyder det fra statsministeren.