Når forholdene i en flygtningelejr skal beskrives, er det oftest udelukkende negativt.
Men i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, som huser rohingyaer - det statsløse, muslimske mindretal i Myanmar - er der noget, som adskiller den fra mange andre.
DR's Asienkorrespondent, Philip Khokhar, har besøgt lejren - og blev noget overrasket over synet, der mødte ham.
Forbedrer flygtningenes hverdag
Overalt i lejren var der nemlig solcelleanlæg.
- Rohingyaerne lever et meget fattigt og hårdt liv, men de har faktisk formået at opbygge en næsten ”funktionel" lejr, forklarer han.
- Havde der ikke været det sparsomme lys fra anlæggene om aftenen, ville hele lejren være bælgravende mørk, mens næsten en million flygtninge skulle spise og sove.
De fleste solcelleanlæg er stillet op af velgørenhedsorganisationer for at forbedre flygtningenes hverdag.
Mange af rohingyaerne tog også deres egne, mindre solcelleanlæg med, da de flygtede fra Myanmar i 2017, fortæller Philip Khokhar.
Solcelleanlæg kan have reddet liv
De fleste af rohingyaerne forlod Myanmar i 2017, da landets hær ifølge FN indledte "et skoleeksempel på etnisk udrensning" mod rohingyaerne.
Da 29-årige Aman Ullah flygtede med sin familie, var den eneste ejendel, han tog med, et lille solcelleanlæg.
- Vi kunne snakke med vores pårørende over en telefon. Så kunne de fortælle os, hvilken vej til Bangladesh, der var sikker, siger han.
Netop det at være i kontakt med familien har reddet mange flygtninges liv, forklarer Philip Khokhar.
- Flugten fra Myanmar til Bangladesh var ret risikabel, da de skulle finde et sted at krydse floden uden at blive opdaget af militæret eller buddhistiske ekstremister. Så de brugte telefonerne til at kommunikere med hinanden om, hvor militæret var, og hvor der var fri bane.
- Uden de små solcelleanlæg var deres telefoner løbet tør for strøm. Så anlæggene kan faktisk have været med til at redde liv, siger han.