Søndagsfrokosten: Hvem har magten i Ukraine nu?

Det har været nogle begivenhedsrige dage i Ukraine. Men hvad betyder alle disse omvæltende forandringer for landet fremtid?

Demonstranter kører gennem Kijev med det ukrainske flag i hånden. (Foto: © YANNIS BEHRAKIS, Scanpix)

Hvem har magten i Ukraine? Er der tale om en revolution?

Efter de sidste dages blodige nedkæmpelse af et folkeligt oprør er den nu tidligere præsident Janukovitj på flugt - han forsøgte i går at bestikke grænsevagter for at komme på et fly ud af Ukraine i går.

Men hverken politiet eller hæren adlyder, og Janukovitj nægter at går af. Så blev den fængslede oppositionsleder Julia Timosjenko løsladt og talte til folk på Uafhængighedspladsen.

De hastige omvæltninger kommer efter en fredaftale blev skrevet under mellem præsident Janukovitj og oppositionen med EU ministres mellemkomst. Men hvad er EUs rolle - har sanktionerne virket og vil Ukraine nu blive mere knyttet til EU og os?

Lyt til Søndagsfrokosten kl. 12.15 på P1 og få svar på disse spørgsmål.

De medvirkende på dagens program er politisk redaktør Arne Hardis, blogger og kommentator på Jyllandsposten Bettina Post og kommunikationsrådgiver og kommentator på Berlingske Bente Dalsbæk.

Vært: Eva-Marie Møller