Når ukrainske mænd møder op på forsvarets hvervningskontorer landet over, kan de blive placeret i én af en række kategorier; egnet til militærtjeneste, uegnet til tjeneste, delvist egnet eller midlertidigt uegnet.
Men sådan skal det ikke være længere, lyder det fra den ukrainske politiker og kommissær for menneskerettigheder i parlamentet Dmitro Lubinets. I et interview med nyhedsprogrammet TSN, har han foreslået at fjerne kategorien 'delvist egnet' til militærtjeneste.
Reglerne bør ifølge ham nemlig være meget simplere. Blandt andet for at bekæmpe korruption.
- Vi har dokumenteret flere tilfælde, hvor raske borgere gennem korruption er blevet erklæret uegnede eller delvist egnede til militær tjeneste. Og der har været tilfælde, hvor borgere, der har tydelige helbredsproblemer også er blevet erklærede delvist egnede. Det er nødt til at blive rettet, siger han ifølge flere medier ukrainske medier.
Han foreslår at lave reglerne om, så man fremover udelukkende kan blive erklæret egnet eller uegnet til tjeneste.
- Hvis en mand ikke er egnet til at udføre kampmissioner på fronten med en riffel i hænderne på grund af sit helbred, eller hvis han for eksempel har rygproblemer, så kan han tjene på hovedkvarteret, i missilenhederne eller arbejde i den militære it-sektor, siger han.
Og det kan måske fjerne ét af de smuthuller i rekrutteringssystemet, som mange har benyttet sig af. Det forklarer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til P1 Morgen.
- Der er masser af mænd, der ikke har lyst til at blive soldater og komme til frontlinjen. Og der har været en del rapporter om korruption i hele det her system, hvor man har kunnet betale sig til at blive tildelt den her kategorisering som delvist egnet og dermed få en mildere militærtjeneste ud af det, siger militæranalytikeren.
Led i en større kamp mod korruption i forsvaret
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fører for øjeblikket en kamp mod korruption i det ukrainske forsvar.
I den sammenhæng fyrede han for næsten præcis en måned siden alle regionale militærledere i de ukrainske rekrutteringscentre.
- Det her system skal drives af folk, der ved præcis, hvad krig er, og ved, hvorfor kynisme og bestikkelse under krig er forræderi, sagde den ukrainske præsident dengang.
Og forslaget fra Dmitro Lubinets skal ses som et næste skridt i kampen mod korruption, mener Anders Puck Nielsen.
- Vi har på det seneste set den ukrainske regering slå hårdt ned på det her og sige: Nu skal det være slut. Det skal ikke være muligt at snyde sig udenom militærtjeneste.
Klar til at stole på regeringen
Her i den sydukrainske havneby Odesa fortæller den studerende Maxim Kitjin, at han bakker op om forslaget om at ændre hvervningsreglerne.
- Vi ved, hvad det er, vores soldater kæmper for. Så vi er klar til at stole på vores regering i denne tid. Jeg tror, reaktionen på det her havde været skarpere fra offentligheden i fredstid. Men i krigstid stoler vi på, at vores regering gør det, der skal til for at bringe os tættere på en sejr over russerne.
Og ifølge ham er mange, inklusiv ham selv, fortsat klar til at drage i krig.
- De fleste mænd er motiveret til at forsvare vores land, tror jeg. For at vise, at vi er klar til at kæmpe for vores hjem, vores traditioner og vores demokrati.
En anden ung mand, som DR møder i Odesa, Aleksej Schevtjenko, fortæller, at forslaget også vækker bekymring blandt folk.
- Krig er uhyggeligt, det betyder død og smerte. Jeg fik tilsendt et billede af min ven i dag. Han har ikke længere ben. Ja, han er i live, og han får proteser. Men der er mange, der er bange for sådan en skæbne.
Alligevel er han dog klar til at kæmpe, hvis han bliver indkaldt, fortæller han.
- Der er helte, der ikke kan tilgive Rusland for de konstante angreb og drabene på deres kære. Jeg tjener ikke selv nu, fordi jeg brækkede min arm sidste år og knuste min albue. Og jeg har også andre helbredsproblemer. Men jeg tror også snart, jeg kan blive indkaldt.
Rusland mere pressede på soldater end Ukraine
Ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen handler det nye forslag også om, at ukrainerne vil have en større pulje af mænd at rekruttere fra.
- Vi er i hvert fald kommet dertil i Ukraine, hvor det ikke længere kun er frivillige, der kommer i hæren. I starten af krigen var der kø til at komme i forsvaret. Det er der ikke længere.
Det betyder bestemt ikke, at man er ved at løbe tør for soldater, understreger han. For Ukraine har en ret stor base af folk at rekruttere fra.
- Men det er jo et frustrationspunkt, hvis der er nogle, der smyger sig udenom. Og det er noget, der er undergravende for moralen. Derfor er det noget, Zelenskyj-regeringen nu siger skal være slut.
Omvendt er det faktisk snarere Rusland, der har problemer med at rekruttere nok soldater, vurderer Anders Puck Nielsen.
- Putin har været tilbageholdende med at lave for megen tvungen mobilisering til det her upopulære projekt. Så det er russerne, der er mest pressede på det her område. Og de burde nok have gjort noget for længe siden for at skaffe flere soldater, siger militæranalytikeren.
I dag fortalte Putin, at mellem 1.000 og 1.500 russere melder sig frivilligt til hæren hver dag. Det har ikke været muligt for DR Nyheder at bekræfte den udmelding.