Antallet af migranter og flygtninge, der sejler mod Europa er faldet i år. Men samtidig med, at de to primære migrantruter er faldet, er flere mindre ruter vokset betragteligt.
Men mange af dem, der kommer over skal ikke regne med asyl. Og vejen til Europa er farlig, alene i år har over 3000 migranter mistet livet i et forsøg på at krydse Middelhavet på en af ruterne.
Ingen fremtidsudsigter
Alligevel er antallet af migranter, der har taget turen fra Tunesien til Italien ottedoblet i årets første ti måneder sammenlignet med samme periode sidste år.
Og det skyldes i høj grad ringe fremtidsudsigter i Tunesien, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund fra Tunesien.
- Dem jeg taler med begrunder deres valg om at rejse med dårlig økonomi i Tunesien, siger Michael S. Lund.
- De, der rejser, er ofte unge mænd der har taget en uddannelse og søgt job på alle mulige måder, men uden held. Som sidste udvej vælger de at tage ud af landet, siger Michael S. Lund
Samtidig har Spanien modtaget næsten dobbelt så mange migranter i år, og de er næsten alle stævnet ud fra Marokko, oplyser FN's Flygtningeorganisation (UNHCR).
Bruger jetski og surf-bræt
Den relativt korte afstand fra Marokko til Sydspanien gør samtidig, at overfarten forsøges med flere forskellige transportmidler blandt andet jetski, windsurf-bræt, oppustelige både og træbåde.
På de to primære migrantruter er trafikken dog skrumpet. Ruten over den centrale del af Middelhavet fra Libyen til Italien er faldet med omtrent en tredjedel dvs. 40.000 færre i årets ti første måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet skyldes blandt andet, at EU har støttet træning af den Libyske kystvagt, som opfanger migrantbådene og sender dem retur til Libyen i stedet for at de når i Europa.
På den østlige rute fra Tyrkiet til Grækenland er faldet endnu større, foreløbig 145.000 færre i 2017 i forhold til sidste år. Her er det hovedsageligt migrantaftalen med Tyrkiet og EU, som fremhæves som årsag til faldet.
Men faldet i de store ruter hænger tilsyneladende ikke sammen med stigningen af overfarter fra Marokko og Tunesien. Det er nemlig primært nogle andre nationaliteter, som tager de mindre ruter.
Langt hovedparten af de tunesiske overfarter er med tunesere. Mens marokkanerne og algerierne er henholdsvis den største og næststørste gruppe af dem, der stævner ud fra Marokko mod Spanien.
Men fælles for tunesere, marokkanere og algeriere er, at alle har meget svært ved at opnå asyl i europæiske lande. For i modsætning til irakerne og syrerne, der typisk tager ruten fra Tyrkiet til Grækenland, så flygter de ikke fra krig og konflikt.
Hører kun succeshistorierne
Men ifølge DR’s Mellemøstkorrespondent fylder historierne om dem, der sendes hjem igen eller lever på kanten af de europæiske samfund ikke så meget hos de unge tunesere, der overvejer at tage af sted.
- De lytter ikke til historierne om, dem der ikke får ophold, men hører kun succeshistorierne. Og mange har forbindelse til folk i Frankrig, og håber selv at komme dertil, fortæller Michael S. Lund fra Tunesien.
Så længe det tunesiske politi og kystvagt fungerer vil det sandsynligvis være et begrænset antal, der kan sejle mod Europa, vurderer han. Men ønsket om at komme dertil har mange unge, da frustrationen over manglende fremtidsudsigter er dyb.
- Der har været flere meningsmålinger, der peger på, at omkring 50 procent af de tunesiske unge gerne vil til Europa, siger Michael S. Lund.