Skyggediplomati og 'rygtebørs': Tre vigtige øjeblikke fra de første høringer i Ukraine-sagen

Den ledende diplomat i Ukraine, William Taylor, gentog meget af det, han allerede har sagt tidligere bag lukkede døre.

Men siden den første forklaring er han kommet i tanke om en samtale, der kan få betydning - også for næste uges høringer.

Taylor fortalte, at en af hans medarbejdede overhørte en samtale mellem EU-ambassadør, Gordon Sondland, og Trump selv - en samtale, der fandt sted den 26. juli, altså dagen efter Trump talte med Ukraines præsident.

Her skulle Trump specifikt have spurgt til 'efterforskningerne'.

Ifølge Taylor er der ikke tvivl om, at det handlede om efterforskningerne af energiselskabet Burisma og Joe og Hunter Biden. Sondland skulle efterfølgende have sagt, at Trump var mere interesseret i efterforskningerne af Biden end i det politiske forhold mellem USA og Ukraine.

Gordon Sondland blev udpeget som EU-ambassadør efter at have doneret et millionbeløb til Trump.

Sondland erkendte i sidste uge, at han overbragte en besked til den ukrainske regering om, at den vigtige militærhjælp på omkring 2,7 milliarder kroner - eller knap 400 millioner dollars - var betinget af, at der blev sat efterforskninger i gang i Ukraine.

Sondland skal selv vidne næste onsdag, men ifølge tv-stationen CNBC har han ingen kommentarer til de nye informationer, der er kommet frem.

Præsident Trump har her til aften sagt, at han ikke erindrer et sådant opkald med EU-ambassadøren.

Både Taylor og George Kent, der er højtstående diplomat i udenrigsministeriet med ansvar for blandt andet Ukraine, understregede begge i deres indledende bemærkninger, at de var mødt op, fordi de var blevet stævnet og ikke havde en politisk dagsorden.

Men en af de ledende republikanere, Devin Nunes, gjorde det klart, at de alligevel havde en rolle at spille for Demokraternes dagsorden.

Han understregede, at dele af udenrigsministeriet aktivt har modarbejdet præsident Trumps agenda. Og kritiserede i samme ombæring, at de personer, Republikanerne gerne ser vidne - heriblandt Hunter Biden og den anonyme whistleblower - er blevet afvist.

Han fik støtte af en anden af Trumps faste støtter, Jim Jordan, der midlertidigt er tiltrådt udvalget under høringerne.

Jordan gjorde flere gange opmærksom på, at ingen af dagens to vidner har talt direkte med præsidenten, og at det, de fremlagde som fakta, blot er oplysninger, de har fået andre steder fra og dermed burde afvises som anden - og tredjehåndsinformationer.

Jordan var også kritisk overfor Taylors vurdering af, at der var tale om, at militærbistanden til Ukraine var betinget af specifikke efterforskninger, som Trump ønskede.

I sidste ende blev militærbistanden frigivet til Ukraine, så derfor kunne der ikke være tale om, at det havde været et krav, for ukrainerne iværksatte ingen efterforskninger, lød argumentet fra Jordan.

Militærhjælpen til Ukraine blev vedtaget i Kongressen tidligere i år og blev frigivet 11. september. Det skete, efter Det Hvide Hus var orienteret om, at indberetningen fra whistlebloweren indeholdt informationer om netop den forsinkede udbetaling af militærhjælpen.

Begge diplomater fortalte, at de var under det indtryk, at der var både en officiel og en uofficiel linje, når det gjaldt USA's politiske kurs overfor Ukraine.

Det involverede blandt andet en gruppe bestående af energiminister Rick Perry, særlig udsending i Ukraine, Kurt Volker, og EU-ambassadøren Gordon Sondland. En gruppe, der ifølge Kent gik under navnet "de tre amigos".

Selvom målet til at begynde med måske var ens - nemlig at sikre et personligt møde mellem Trump og Zelenskyj - skilte den uofficielle linje sig mere og mere ud, da det pludselig kom til at handle om, hvad ukrainerne var villige til at gøre.

Dem, der førte den uofficielle linje, var i høj grad EU-ambassadør Gordon Sondland, men også Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani.

Og begge diplomater udtrykte tydelig bekymring over Giulianis rolle og indflydelse på USA's Ukraine-politik.

- De tegnede begge et alvorligt billede af, at de oplevede, at amerikansk sikkerhedspolitik blev undermineret for at presse Ukraine - et land der var afhængig af amerikansk hjælp - til at levere en undersøgelse, der kunne gavne Trumps muligheder for genvalg i USA, siger DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz.