Eiffeltårnet tiltrækker hvert år millioner af besøgende, hvor mange tager de cirka 300 meter op til øverste dæk.
Men i dag måtte turisternes ben forblive solidt plantet på den parisiske jord.
- Jeg er meget skuffet. Jeg kom hertil fra Mexico og er her kun i to dage - bare for at finde ud af, at Eiffeltårnet er lukket, så jeg ikke kan gå derop, fortæller Paolina Herrmann fra Mexico.
Udkigstårnet er normalt åbent hele året, men i dag strejker medarbejderne på grund af utilfredshed med løn og arbejdsforhold.
En talsmand for arbejderne forklarer, at det særligt er helbredsrisikoen ved et forestående malearbejde, der har bragt sindene i kog.
Det er tredje gang på et halvt år, at der er uenigheder mellem driftsvirksomheden SETE og de ansatte.
Se mere i videoen øverst i artiklen.