Piraterne bag kapringen af det danske fragtskib "Danica White" har efter flere dages tavshed fremsat krav om løsesum.
Det vides endnu ikke, hvor stor løsesummen er, men kontakten betyder, at en professionel forhandler nu kan forsøge at få løsladt de fem danske søfolk, der befandt sig ombord.
Danica White var 1. juni på vej til Mombasa i Kenya med en last af entreprenør-materiel, da det blev kapret af somaliske pirater.
Både et fransk og et amerikansk flådefartøj forsøgte at standse piraterne, men trods varselsskud nåede de det ikke, før skibet var i somalisk territorium.
Siden da har ingen hørt fra hverken skib eller kaprere.