Allerede fredag morgen var der glæde at spore hos amerikanske Mitch McConnell i det amerikanske senat.
Efter et møde med sine republikanske kolleger, meddelte han:
- Stemmerne er hjemme.
Republikanernes leder i Senatet fik ret, for fredag nat amerikansk tid lykkes det Republikanerne at få stemt den omdiskuterede skattereform igennem i det andet af Kongressens to kamre. Med stemmerne 51-49.
Til trods for flertal i begge kamre har har Republikanerne og den amerikanske præsident Donald Trump kæmpet for at indfri nogle af de løfter, der blev givet under sidste års valgkampagne.
Derfor er det en tiltrængt og stor sejr for Trump, der udover at have lovet "store smukke skattelettelser inden jul" også har understreget, at skattelettelserne vil gavne middelklassen.
Men det er langt fra givet på forhånd, vurderer Ulrik Bie, der er uafhængig økonom hos Bie Research med erfaring fra tidligere Institute of International Finance i Washington.
- Det kommer til at gavne virksomheder og dem med de højeste indkomster, så hvis middelklassen skal have noget ud af skattereformen, sker det, hvis virksomhederne skaber flere jobs eller giver højere lønstigninger. Ellers vil dem i laveste indkomstgrupper om ti år stå med højere skatter, end de betaler i dag, siger han til DR Nyheder.
En af de centrale punkter i skattereformen er, at selskabsskatten sænkes fra 35 til 20 procent. Det økonomiske incitament skal få virksomheder til at skabe flere jobs og flytte selskaber tilbage på amerikansk grund, sagde præsident Trump i en tale i sidste uge.
- Hele planen er bygget på fundamentet, at der skal skabes højere vækst på lang sigt, men det er der flere økonomer, der ikke tror, at det gør. Det går godt for amerikanske virksomheder nu, de har ikke bruge for flere skattelettelser til at sætte yderligere gang i investeringer.
- Det, man kan forvente, er, at der kommer et boost til en økonomi, der i forvejen vokser pænt, den vokser med over tre procent i øjeblikket, siger han.
Blandt de republikanske senatorer har der undervejs i tilblivelsen af reformen også været stor uenighed, og sidste øjebliks ændringer har blandt andet betydet, at et forslag om skattelettelser for lavindkomst-grupper fra blandt andre Floridas senator Marco Rubio fra Florida blev stemt ned.
- Der er to grupperinger. Dem, der vil have skattelettelser for enhver pris, og dem, der er bekymret for, hvad det betyder for de budgetmæssige effekter. Selvom det medfører højere vækst, kommer den ikke til at være høj nok til, at skattereformen kan finansiere sig selv, siger Ulrik Bie.
Netop finansieringen af skattereformen gav anledning til bekymring og var udslagsgivende for, at den republikanske senator Bob Corker fra delstaten Tennessee, stemte imod reformen, der kan medføre nogle af de største ændringer i skattesystemet siden 1986.
- Jeg ville gerne have stemt ja. Men i sidste ende var det ikke muligt for mig at overhøre mine bekymringer om finanseringen og stemme for en reform, som, baseret på det jeg ved, kan gældsætte de kommende generationer yderligere, lød det fra Corker.
Ifølge finansminister Steve Mnuchin vil skattereformen dog finansiere sig selv, men flere økonomer har allerede påpeget, at det forekommer meget usandsynligt, og kritikken har fået Mnuchin til at garantere, at finaniministeriets komplette analyse vil blive fremlagt.
Kritikken af skattereformen har været, at den i sidste ende vil øge statsgælden, som i forvejen runder tyve billioner dollars. Der er med andre ord ikke råd til skattereformen, som Ulrik Bie kalder et ideologisk korstog for republikanerne.
- Gælden er blevet fordoblet over de sidste ti år, så man er i en finanspolitisk situation, hvor der simpelthen ikke er råd til det. Det er derfor, at republikanske ledere og præsidenten, selvom han har lovet det modsatte, nu kigger på velfærdsreformer, siger han og fortsætter:
- Det vil sige, de går efter folkepensionen og sundhedsprogrammer for de ældre og fattige, siger han og påpeger, at det vil møde massiv modstand hos demokraterne.
Før skattereformen kan endeligt vedtages skal den udgave, der er stemt igennem i Repræsentanternes Hus og i Senatet integreres i en udgave, som igen skal stemmes igennem begge kamre.
Præsident Trump skrev på Twitter, at han forventer, at han inden jul sætter sin underskrift på den endelig lovpakke.
Punkter fra skattereformen
- •
Inden for de næste ti år vil skattereformen faktisk øge skatterne for indkomstgrupper under 75.000 dollar om året, svarende til cirka 470.000 kroner.
- •
Pensioner vil sandsynligvis blive beskåret som følge af reformen. Beregninger fra Kongressens skattekomité viser, at den forventede vækst kun finansierer omkring en tredjedel af det, skattereformen i sidste ende vil koste - nemlig omkring 1,4 billioner dollars over 10 år, og derfor vil pengene skulle findes fra andre områder.
- •
Ved at afskaffe den økonomiske straf for ikke at have sundhedsforsikring kan det få flere til at fravælge en forsikring. Fire millioner vurderes til at være uden forsikring allerede i 2019 og som resultat vil præmierne stige på op til 1500 dollars. Antallet af personer uden forsikring vil stige til 13 millioner frem mod 2027.
Kilde: Forbes.com, vox.com