Ali fra Mosul bar en tatovering på indersiden af hele venstre underarm. Den blev tydelig, hver gang han løftede kaffenkoppen, mens vi talte om hans hjemby, som han var flygtet fra.
Han ventede på, at krigen mod Islamisk Stat skulle slutte. Da jeg drejede samtalen fra risikoen for hans familie, der stadig befinder sig i Mosul til noget lettere og mere opmuntrende og spurgte, hvor han havde fået sin tatovering, sagde han: "Hos Shara" med største selvfølgelighed - som om, jeg burde kende Shara.
En tirsdag eftermiddag lagde jeg derfor vejen forbi hendes salon.
"Eneste i Irak"
Skinzophrenic Tattoos gør intet synligt væsen af sig ude på gaden, hvor nabobutikkens giner er flyttet udenfor iklædt t-shirts og jeans. Kunderne skal gennem en glasdør, før de får øje på en knaldrød væg og et skilt, der reklamerer for Shara Kenwortheys tatoveringssalon.
- Jeg er nok den eneste kvindelige tatovør i Irak. Det kan jeg ikke afvise, siger den 28-årige texaner, der har tatoveret kunder i Erbil i to år.
I hvert fald er hun nok den eneste fra kvinde fra San Antonio i Texas, der har slået sig ned i Irak som tatovør. Oprindeligt ankom hun til Erbil fra Asien for at undervise på en skole.
I stedet endte hun som tatovøren, som mange unge nu går til. Både fordi hun har ry for at være dygtig til at tegne tatoveringerne, og fordi hendes klinik er ren. Her bliver nålene ikke genbrugt, som andre steder i Irak. Og der er rock’n roll i højtalerne, mens kunderne får deres tatovering.
Den første tatovering
Shara Kenworthey selv er dekoreret af tatoveringer over det meste af kroppen. Den tydeligste, som hendes sorte tøj ikke dækker, er på højre underarm.
- Da jeg lærte at tatovere øvede jeg mig på mig selv. På benene, fortæller hun.
Hendes blonde hår er langt i den ene side, kort i den anden. Lyselilla ørenringe udfylder de fem-krone store huller i hendes ører. Denne eftermiddag er den 21-årige studerende Balind kommet for at få sin første tatovering.
- Jeg hørte om Shara gennem venner. Og jeg vil være i gode hænder. Der er mange andre steder her i Erbil, hvor du kan få en tatovering, men det er beskidt. For eksempel i et lille baglokale på markedet, og jeg er bange for, at de genbruger nålene, siger han.
- Ja, for en pakke cigaretter kan du få en tatovering, griner Shara.
Et fristed
Et par venner er taget med Balind til tatovør. Den ene skjuler et sugemærke på halsen under et tørklæde. Det er fra aftenen før. De slår en latter op. Sharas salon er også en slags fristed, fornemmer jeg.
Tatoveringer vinder stadig mere frem i Irak - men samtidig kender Balind flere ældre fra landsbyerne omkring Erbil, der har de gamle, traditionelle tatoveringer.
- Fyren, jeg havde med forleden, begge hans bedsteforældre har tatoveringer, fortæller Balind.
Ekskærestens navn
Motiverne har dog ændret sig over årene.
Det mest almindelige, som Shara oplever, er, at kunderne vil have deres kæresters og koners navne tatoveret et sted på kroppen.
- Og faktisk kommer der også en del mænd, som vil have deres ekskærestes navn tatoveret i forsøget på at vinde hende tilbage. Så siger jeg: Du ved godt, det her er permanent. Ja, men jeg må have hende tilbage, jeg fjerner den bare om et års tid, siger de så. I det tilfælde rådgiver jeg om ikke at få navne på din signifikante anden tatoveret. Det er et godt råd et hvilket som helst sted - ikke kun i Mellemøsten, siger Shara.
På mange måder kan hun mærke, også i salonen, at hun befinder sig i Irak.
- Her taler jeg med mine kunder om, hvordan det går i Mosul. Om krigen. Om flygtningene. Den slags samtaler ville du ikke have andre steder, siger Shara Kenworthey.