Serbisk vrede har fået frit løb i det nordlige Kosovo de seneste dage.
Utilfredsheden med valget af en række borgmestre har resulteret i voldelige sammenstød med FN-soldater. Så voldsomme, at iagttagere er begyndt at blive nervøse for, at konflikten i landet, der trækker spor tilbage til 90'erne, kan risikere at bryde ud i lys lue igen.
I Kosovo har langt størstedelen af befolkningen albansk baggrund. Men omvendt ser det ud for indbyggerne i det nordlige Kosovo. Her er langt størstedelen serbere eller har serbisk baggrund.
I årevis har der været et meget anstrengt forhold mellem landene Kosovo og Serbien, og det serbiske mindretal i Kosovo har aldrig anerkendt Kosovos selvstændighed.
Og de seneste dage har verden endnu engang set, hvor anspændt forholdet mellem de to befolkningsgrupper er.
I april måned valgte den kosovoske regering at afholde valg for at finde nye borgmestre i den nordlige del af landet. Disse valg boykottede serberne i området på grund af deres utilfredshed med Kosovos regering, og valgdeltagelsen var kun på 3,5 procent.
Der blev valgt nogle kosovoalbanske borgmestre, men mødte stor modstand og protester fra serbiske demonstranter, der stødte sammen med Kosovos politi.
- Vores ønske om at leve er stærkere end Kosovos regerings ønske om at ødelægge os, siger serbiske Srdjan Milosavljevic, der er tidligere ansat i bystyret i byen Zvecan i det nordlige Kosovo.
- Vores krav til regeringen er de samme, som de altid har været: Træk de særlige politienheder ud af det nordlige Kosovo og Metohija. De falske borgmestre skal ikke vende tilbage. Og de af vores borgere, der uretfærdigt er blevet anholdt, skal løslades, tilføjer han.
Serberne skal dog ikke regne med, at deres protester vil nytte noget. Det understregede Kosovos premierminster, Albin Kurti, i aftes.
- De valgte borgmestre er, på trods af den lave valgdeltagelse, dem, der har ret til at være borgmestre. De har vores fulde støtte, der ikke rokkes på på grund af nogle voldelige ekstremister, sagde han.
Han tilføjer dog ifølge The Guardian, at han er parat til at overveje muligheden for nye valg i regionen.
30 sårede efter protester
Styrker fra Nato-missionen Kosovo Force (KFOR) blev sat ind for at bevare roen, men det endte i voldsomme sammenstød.
I mandags blev 30 Nato-soldater såret i byen Zvecan under sammenstød med serbiske demonstranter.
Ifølge KFOR blev 11 italienske og 19 ungarske Nato-soldater såret, blandt andet af hjemmelavede brandbomber. Samtidig kom over 50 serbere til skade.
Flere iagttagere har kaldt sammenstødene de mest voldsomme i lang tid.
- Der har været optakt til problemer længe i de nordlige provinser, og det skyldes en ny regering fra 2021 i Kosovo, som virkelig gerne vil have større kontrol over provinserne i landet, fortalte Dorthe Bach Nyemann, der er studielektor med fokus på Kosovo hos Forsvarsakademiet, til P1 Morgen i går.
- Der har ikke været så voldelige sammenstød i Kosovo i meget, meget lang tid, så det er virkelig et tilbageskridt for stabiliteten, sagde hun.
Uroen har fået Nato til at sende yderligere 700 soldater til Kosovo. Det fortalte Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg i går. Derudover vil en ekstra reservestyrke være i beredskab, så de kan sendes til området, hvis det bliver nødvendigt.
- Vi fordømmer det uprovokerede angreb på KFOR-tropper i det nordlige Kosovo. Det er uacceptabelt og må stoppe. Nato-styrkerne vil gøre alt for at bevare et sikkert miljø for alle borgere i Kosovo, sagde Jens Stoltenberg.
DR Nyheder har kontaktet KFOR's pressekontor for at høre, om der er danske soldater iblandt de 700 soldater, der skal flyttes til de uroplagede områder i Kosovo, men vi har endnu ikke modtaget noget svar.
Krigene i 90'erne spøger
Efter mange år med krig og konflikt erklærede Kosovo sig som en selvstændig nation i 2008 efter at have været en serbisk provins. Mange lande - deriblandt Danmark - har anerkendt Kosovos selvstændighed, men det gælder ikke Serbien.
Siden krigen sluttede i 1999 har Nato haft styrken KFOR i landet for at bevare freden. I dag er den samlede Nato-styrke i Kosovo på cirka 3.600 soldater. Af dem er der 35 danskere, ifølge Forsvarsministeriet.
Frygten for en ny konflikt har fået flere europæiske statsledere til at opfordre til dialog mellem parterne. Men samtidig er der kritik af myndighederne i Kosovo, blandt andet fra den franske præsident Macron, der ifølge Reuters siger, at myndighederne i Kosovo har begået fejl og også er ansvarlige for urolighederne.
Samtidig håber præsidenten på at kunne holde et møde med den tyske kansler Olaf Scholz og lederne fra Serbien og Kosovo.
Samme toner var der også fra EU's udenrigschef, Joseph Borrell, i går. Han opfordrede politiet i Kosovo til at stoppe deres operationer omkring de kommunale bygninger i det nordlige Kosovo. Men også at de voldelige demonstranter skal "trække sig tilbage".
- Der er allerede vold nok i Europa i dag. VI har ikke råd til endnu en konflikt, sagde Joseph Borrell.