Mens Ungarn med næb og klør forsøger at stoppe flygtninge og migranter på deres rejse til EU, er tilgangen noget anderledes i Serbien.
- Forskellen på Beograd og Budapest er, at man her er interesseret i at få dem videre øjeblikkeligt. De fleste flygtninge, der kommer hertil (3.000 og 6.000 i døgnet) kommer ind og slår sig ned i parkerne kortvarigt, før de fortsætter op til den ungarske grænse og hegnet, der venter dem deroppe.
Det fortæller DR’s udsendte Thomas Ubbesen fra Serbiens hovedstad Beograd.
Får hjælp til grænsen
Tusindvis af flygtninge forsøger at komme fra Nordserbien og ind i det sydlige Ungarn, som de vil bruge som transitland, inden de rejser videre til andre europæiske lande, hvor de så kan søge asyl.
Lige nu kan man læse om kaotiske scener i Ungarns hovedstad Budapest, hvor flygtninge ikke får lov til at tage toget videre i EU.
Men fra serbisk side af vil man facilitere gennemstrømningen af mennesker videre i en fart.
- Flygtningene skal godt nok betale, men der bliver sørget for, at de kommer med busser op til grænsen hurtigst muligt. I modsætning til Ungarn sidder man ikke fast her, siger Thomas Ubbesen.
Myndighederne er næsten en vittighed
På trods af hjælpen til at hjælpe de håbefulde flygtninge og migranter videre er der i øvrigt ikke den store hjælp at hente fra Serbiens myndigheders side af.
- Det er næsten en vittighed. Myndighederne håndterer ingenting, som jeg kan få øje på overhovedet. De lægger dem heller ikke hindringer i vejen.
- Der er private og NGO’er, der er begyndt at dele tøj ud, men der er ikke nogen officiel modtagelse. De bliver registreret. De får en passér-seddel på 72 timer, og så er de på egen hånd. Myndighederne er kun synlige i form af politifolk hist og her.
Når menneskene herefter skal til grænsen i Ungarn, er behandlingen en helt anden.
Ungarn skærmer af
Ungarn har valgt at sætte et hegn op for at kontrollere strømmen af flygtningestrømmen.
- Der er pigtråd 175 km ved grænsen til Serbien. Der er tre store ruller pigtråd, og det ser meget ubehageligt ud. Folk ville aldrig gøre sig forhåbninger om at forcere hegnet, men det gør folk i denne situation. Folk tager en sovepose på ryggen og kravler så under pigtråden.
Af de flygtninge, som Thomas Ubbesen har mødt på sin rejse, er der ikke mange, der frygter pigtråden.
- Mange siger, at de har hørt rygter om muren, men de ser den ikke som en stor forhindring. De tager en dag ad gangen. Når de er kommet så langt på ruten, er de beskidte, sultne og udmattede, men sikre på, at de nok skal komme over eller under hegnet.